Aarhus Universitetsforlag

Bogforum 2022

Den 4.-6. november 2022 kan du møde Aarhus Universitetsforlag til Bogforum 2022. Find vores nyeste litteratur og populære bogserier på vores stand (C2-001). Du kan også opleve interessante samtaler på vores scene ved standen. Vi har et spækket program med spændende forfattere og samtalepartnere. Se programmet for Aarhus Universitetsforlag og Folkeuniversitetet herunder.

Se det fulde program for Bogforum 2022 her

Vi glæder os til at se dig!

 

Fredag d. 4. november 2022 kl. 12:00
Gamle myter genopstår som flyvske Føniksfugle, når forfatterne Siri Ranva Hjelm Jacobsen og Sophus Helle fortæller fabelagtige forhistorier sammen med Karen Bek-Pedersen, forfatter til Myter.

Fredag d. 4. november 2022 kl. 13:00
Journalist Christoffer Heide Høyer og Rie Thomsen, forfatter til Karriere, dissekerer karrierens anatomi og udfordrer den udbredte forestilling om, at karriere er en konkurrence om status og magt.

Fredag d. 4. november 2022 kl. 14:00
Fysiker Holger Bech Nielsen og journalist Johanne Pontoppidan Tuxen lader æblet falde, når de sammen med Sofie Marie Koksbang, forfatter til Tyngdekraft, undersøger en af videnskabens uløste gåder.

Fredag d. 4. november 2022 kl. 15:00
Journalist Adrian Hughes og Inger Schoonderbeek Hansen, forfatter til Jysk, slæe øwwe i jysk og hylder nuerenfywrs, wæsterfræ’, kro·njysk og synnejysk, inden halvøens dialekter helt forstummer.

Fredag d. 4. november 2022 kl. 16:00
Forfatter Kaspar Colling Nielsen og journalist Ane Cortzen tager på rumrejse med Svend Åge Madsen, forfatter til Vortsted, hvor de møder Zero og Orez, der tænker deres om stedet, vi kender som Jord.

Fredag d. 4. november 2022 kl. 17:00
Musiker Katrine Muff og komponist Mathias Hammer sætter tonen for sanghistoriens høje C og dybe nationale bulder. Lea Wierød Borčak, forfatter til Sang, stemmer i, når de besynger sangens betydning.

 

Lørdag d. 5. november 2022 kl. 11:00
Forfatter Stine Askov, journalist Rushy Rashid og Garbi Schmidt, forfatter til Den første ghetto, overskrider Danmarks eksotiske enklaver og guider dig igennem indvandringens farverige aftryk.

Lørdag d. 5. november 2022 kl. 12:00
Lad dig forføre af det danske sprog, når forfatter Asger Schnack, oversætter Sophus Helle og Erik Skyum-Nielsen, medforfatter til Forfatternes dansk. Dansk Sproghistorie 6, gennemgår dets udvikling.

Lørdag d. 5. november 2022 kl. 13:00
Sæt dig til bords med kok Anne Hjernøe, journalist Lærke Kløvedal og Caroline Nyvang, forfatter til Stegt flæsk med persillesovs, som serverer en appetitlig samtale om dansk madkultur. Velbekomme.

Lørdag d. 5. november 2022 kl. 14:00
Forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen, DR-vært Cecilie Nielsen og Mikkel Leth Jespersen, forfatter til Dronningen griber magten, røber, hvordan landets dronninger har formet Danmark.

Lørdag d. 5. november 2022 kl. 15:00
Journalist Sebastian Stanbury, radiovært Amalie Bremer og Christian Tolstrup Jensen, forfatter til Sejren på Wembley, dribler gennem dansk fodboldhistorie og beviser, at den handler om mere end mål.

Lørdag d. 5. november 2022 kl. 16:00
Journalist Victoria Touveneau og Lotte Bjergbæk, forfatter til Celler deler os, zoomer ind på livets byggesten. Celler deler os i raske og syge, og sættes de under lup, findes måske kimen til kræft.

Lørdag d. 5. november 2022 kl. 17:00
Hjerneforsker Peter Lund Madsen, journalist Gunver Lystbæk Vestergård og Anders Søgaard, forfatter til Kunstig intelligens bagfra, afslører forskelle og ligheder mellem kunstig intelligens og os.

 

Søndag d. 6. november 2022 kl. 11:00
Arkitekt Ane Cortzen og Ning de Coninck-Smith, forfatter til Skrammellegepladsen, tager os på en karruseltur gennem legepladsernes kulturhistorie, og minder os om barndommens glæder, leg og fantasi.

Søndag d. 6. november 2022 kl. 12:00
Følg i fodsporene på forfatter Mikkel Frey Damgaard og Cecilie Rubow, forfatter til Indendørsmenneskets natur, når de inviterer os udenfor for at genopdage og drage omsorg for naturen.

Søndag d. 6. november 2022 kl. 13:00
Journalist Jacob Fuglsang, forfatter Nina Christensen og projektleder Lisbet Vestergaard fortæller om Children’s Literature in the Nordic World og Børn og unges læsning. 2021.

Søndag d. 6. november 2022 kl. 14:00
Med Dommedagsurets visere på syv minutter i midnat, tager lektor Mette Skak og Casper Andersen, medforfatter til Minutter i midnat, os med på en tidsrejse gennem den globale kernevåbenshistorie.

Søndag d. 6. november 2022 kl. 15:00
Sæt kryds i programmet, når journalist Jarl Cordua, forfatter Esben Schjørring og Jesper Vestermark Køber, forfatter til Det lille systemskifte, løfter sløret for årtusindeskiftets politiske drama.

Søndag d. 6. november 2022 kl. 16:00
Dokumentarist Per Wennick, journalist Line Vaaben og Stine Grønbæk Jensen, forfatter til Livtag med fortiden, taler om tidligere børnehjemsbørns liv, der blev præget af opvæksten på danske børnehjem.

 

 

 

Tilføjet til kurven

Gå til kassen