50 værker
Højdepunkter i verdenslitteraturen
En del af serien 50 højdepunkter (6) , og fagområdet Litteratur
Køb abonnement
Redigeret af
Jakob Ladegaard,
Dan Ringgaard og
Mads Rosendahl Thomsen
Med bidrag af
Anders Engberg-Pedersen,
Anne Green Munk,
Anne Wedell-Wedellsborg,
Annette Thorsen Vilslev,
Birgit Eriksson,
Christian Dahl,
Dan Ringgaard,
Elisabeth Friis,
Elisabeth Skou Pedersen,
Felix Kühn Paulsen,
Frederik Tygstrup,
Frits Andersen,
Hanne Roer,
Jakob Ladegaard,
Jonas Ross Kjærgård,
Jørn Erslev Andersen,
Karen-Margrethe Simonsen,
Karin Sanders,
Kasper Green Munk,
Lilian Munk Rösing,
Lis Møller,
Mads Rosendahl Thomsen,
Mette Moestrup,
Nina Christensen,
Per Stounbjerg,
Pernille Hermann,
Peter Madsen,
Peter Mortensen,
Rigmor Kappel Schmidt,
Rikard Schönström,
Sarah Mygind,
Simona Zetterberg Gjerlevsen,
Sophus Helle,
Steen Bille Jørgensen,
Stefan Kjerkegaard,
Svend Erik Larsen,
Søren Frank og
Tore Rye Andersen
Mere om bogen
Om bogen
50 værker. Højdepunkter i verdenslitteraturen introducerer til de uomgængelige klassikere, til de populære læserfavoritter og de mere ukendte mesterværker, der har formet verdens litteraturhistorie. Fra det 4.000 år gamle Gilgamesh og persisk lyrik til Shakespeare, japanske haiku og en ny grafisk roman. Fra Homer til Don Quijote, H.C. Andersen og Harry Potter. Bogens bidragydere er danske eksperter, der i korte kapitler skriver engageret og formidlende om deres yndlingsværker fra verdenslitteraturen og i ord og mange billeder fortæller, hvorfor og hvad der er så fascinerende og vedkommende ved litteraturen.
Bogens 50 kapitler er samtidig personlige invitationer; de er breve fra én læser til en anden med opfordringen om at læse netop dette højdepunkt. For en litterær klassiker ændrer ikke kun litteraturhistorien. Den ændrer også læseren. Og en klassiker skal man ikke læse af pligt. Man skal læse den, fordi den kan give sjældne oplevelser, udfordre vanetænkning og formulere almenmenneskelige konflikter, så vi – måske – ser os selv og vores verden på ny.
Indholdsfortegnelse
Læseprøve
Anette Stoffersen
Cand.mag. i historie og kunsthistorie. Med mere end 30 års erfaring som forlagsredaktør inden for især historie, kunst, kultur og rejser er Anette en alsidig redaktør, der bl.a. har stået for storværkerne Dansk skolehistorie 1-5 og Holberg · Ludvig Holbergs hovedværker 1-22.
Pressen skrev
Nønne Lønne Votborg, Bogvægten
Aarhus Universitetsforlag har med stor professionalisme udgivet serien ”50 Højdepunkter”, hvori de netop sætter spot på det kulturbærende. I ”50 værker” er det verdenslitteraturen, der er omdrejningspunktet. Modsat de fleste kanonværker om verdenslitteratur begrænser den sig ikke til at se litteratur i snæver – skønlitterær – forstand. Bidragsyderne til bogen er mange. Fælles er, at de formidler med en imponerende faglighed og entusiasme.
De 50 udvalgte værker placerer sig tidsmæssigt fra det babylonske epos Gilgamesh ca. 1200 f.v.t. og til aktuelle forfattere som Salman Rushdie og Karl Ove Knausgård mfl. Vi finder alt fra skuespil (fx Strindberg), digte (Edith Södergran og vores egen Inger Christensen), børnelitteratur (Astrid Lindgren), eventyr (H.C. Andersen), noveller (Heinrich von Kleist) og fantasy (J. K. Rowling) til krimi (Sir Arthur Conan Doyle).
Redaktørerne udtrykker i deres forord ønske om, at værket må give læseren lyst til læse mere. Jeg kan ikke tro, at der er én eneste der vil lukke bogen uden at føle sig inspireret og ansporet til at gå på opdagelse i verdenslitteraturen. Undervejs i gennemgangen af de 50 udvalgte værker, inddrages og omtales utallige andre forfattere og værker, som man ligeledes får interessant information om. På denne måde lykkes ”50 værker” til al overflod! Jeg tror, man let kan gange med ti. Så mange forfattere og titler satte jeg streg under, da jeg støvsugede teksterne for input til min egen videre læsning.
Line Hoffgaard, litteratursiden.dk
"En bog, som åbner verdenslitteraturens store værker og giver nye perspektiver på litteraturen, hvad enten man allerede har læst værkerne eller endnu har dem til gode."
"Bogen [...] er for den alment litteraturinteresserede, der ønsker en kort, men spændende, introduktion til nogle af verdenslitteraturens vægtigste værker".
Bent Stenbakken, Nordjyske Aalborg
En rigt illustreret, velfortalt bog med overraskende oplysninger og også ganske uortodoks i sit valg af titler og forfattere.
På den måde er ”50 værker” – redigeret af kloge universitetsfolk og skrevet af lige så kloge skribenter – blevet en uforbeholden kærlighedserklæring til bøger, der betyder noget. Ikke bare herhjemme, men også ude i den store verden.
50 værker, du kunne fylde i kufferten, hvis du skulle på ferie på en øde ø. Fra det 4000 år gamle babylonske epos ”Gilgamesh” over Shakespeare og videre frem til japansk haiku. Men også med overraskende valg som børnebogsforfatter Astrid Lindgren, Sherlock Holmes – forfatter Conan Doyle – og Harry Potters egen Rowling.
På den måde er bogen her ikke blot højpandet højlitterær og udskiller sig markant fra f.eks. den danske litteraturkanon, som blev udgivet i september 2004 …
Jane Andersen, bogblogger
Lad mig med det samme slå fast, at jeg er begejstret for dette værk! 50 højdepunkter i verdenslitteraturen præsenteres med respekt og glæde for litteraturen og i et sprog, så alle mere mindre kan være med.
I forordet slutter redaktørerne af med at skrive, at de håber at artiklerne giver læserne lyst til at læse flere bøger. Og jeg kan med det samme afsløre, at det gør artiklerne! Også i den grad.
Så bogen virker! Man får lyst til at læse mere om de enkelte nævnte værker i samlingen. Bliver nysgerrig på forfattere, på genrer, på de konkrete fortællinger, men faktisk også nysgerrig på verdenshistorien og på det helt banale: det at være menneske. 50 værker – Højdepunkter i verdenslitteraturen får mine varmeste anbefalinger! Til dig der i forvejen læser meget og til dig der gerne vil i gang, men ikke aner, hvor du skal starte. God læselyst, man kan slet ikke lade være.
En oplagt gaveidé til alle litteraturelskere!
Presserum
I presserummet kan du finde pressemeddelelser og forsidebillede. Du er altid velkommen til at kontakte os her https://unipress.dk/kontakt/, hvis du mangler andet materiale.
Forlaget skriver:
2 december 2024
Bogtorsdag d. 12. december
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
28 oktober 2024
Bogtorsdag d. 14. november
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…