
Matematik med mening
En del af serien Pædagogisk rækkevidde (22) , og fagområdet Pædagogik
Mere om bogen
Om bogen
Matematikundervisning er i dag langt mere end færdigheder og talforståelse. Børn skal ikke bare lære at regne. Matematik er vigtig for elevernes demokratiske dannelse, ikke mindst i en verden med digitale omvæltninger og et klima i krise. Derfor må lærere vide, hvordan de underviser i matematik med mening.
Hør Morten Misfeldt fortælle om Matematik med mening i forlagets podcastserie Fagbøger, der giver genlyd
Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitetsforlag.
Indholdsfortegnelse
Smagsprøve
Cecilie Harrits

Cand.mag. i litteratur- og kunsthistorie og læreruddannet med linjefag i dansk og specialpædagogik. Cecilies ansvarsområder er pædagogik, uddannelse, psykologi (bl.a. de to serier Pædagogisk rækkevidde og Didaktiske studier) og kunsthistorie. Hun har tidligere bl.a. arbejdet med kommunikation, kompetenceudvikling og videndeling. Inden hun kom til forlaget, var hun lærer i folkeskolen.
Pressen skrev
Rikke Sixhøj, Frie Skoler
"I dag er der behov for andre matematiske tilgange end tidligere. Digitaliseringen både frigør og stiller nye krav. Sociale medier beslutter ved hjælp af algoritmer, hvilke nyheder vi hver især skal præsenteres for. Og politiske beslutninger træffes på baggrund af matematiske modeller, som det kan være svært at se ind bag. I Matematik med mening giver Morten Misfeldt os nogle bud på, hvordan man kan rumme alle disse udfordringer i sin undervisning. Bogen er ikke en opskriftsbog med færdige løsninger, men et oplæg til at tænke over praksis enten alene eller måske endnu bedre i dialog med fagkolleger. Selvom bogen er let læst, efterlader den et spor - en eftertanke."
Ole Haubo Christensen, Folkeskolen
"Matematik med mening er ikke en færdig opskriftsbog, men inviterer læseren til at tænke over, hvordan vi introducerer matematik i skolen, så eleverne oplever, at matematik giver mening og en vigtig måde at forholde sig til verden på. […]
'Matematik med mening' er en pixibog i ordets allerfineste betydning. Den er overskuelig i omfang og lægger op til eftertanke i forhold til egen praksis. Jeg vil gerne opfordre til, at vi alle læser bogen inden næste fagudvalgsmøde i matematikfaggruppen, hvor eneste punkt på dagsordenen bør være, hvordan vi sammen skaber matematikundervisning med mening."
Lektørudtalelse, DBC
"Morten Misfeldt kommer flot rundt om sine budskaber i et meget levende og fortællende sprog, som nærmest læser sig selv. Det er en medrivende bog, som giver matematiklærere lyst til at gøre undervisningen til mere end bare træning i færdigheder."
Forlaget skriver:
3 januar 2023
Bogtorsdage foråret 2023
Den anden torsdag i hver måned kan du komme ned på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus og blive præsenteret for månedens nye udgivels…
22 december 2022
Mangler du årets underholdning til nytårsselskabet?
Nu kan du spille den store Tænkepause-bingo til H.M. Dronningens nytårstale. Print, klip og uddel vedhæftede bingoplader. Kry…
29 november 2022
Lagersalg den 6. og 7. december
Kig forbi, når vi holder lagersalg på tirsdag den 6. december og onsdag den 7. december - begge dage kl. 13.00 til 17.00.Her…