Aarhus Universitetsforlag
Cover

Passage 66

Kafka

En del af tidsskriftet Passage (66) og fagområdet


{{variant.title}}: {{variant.variants[0].price.withVatFormatted}}{{variant.price.withVatFormatted}}
{{variant.title}} {{item.title}} {{item.price.withVatFormatted}}

128 sider
Paperback
ISBN 978 87 7934 469 3

Redigeret af
og

Med bidrag af
, , , , og


Del:

Mere om bogen

Om bogen

Hvor er Kafka lige nu? I Passage 66 sætter vi fokus på Kafka. Den store modernistiske forfatter er alle vegne og ingen steder. Han er fast pensum i gymnasierne og på universiteterne. Hans værker kaldes for klassikere og kanon. Han er blevet læst og tolket igen, fordi hans liv og værk synes at indbyde til det. Noget af det mest bemærkelsesværdige ved Kafkas værker er netop deres tilsyneladende uudtømmelige åbenhed over for nye fortolkninger. De er blevet læst biografisk, eksistentielt, religiøst og formelt og i de seneste år også i sociale og politiske optikker. Men hvor er Kafka, og ikke mindst Kafka-kritikken i dag? Hvad er det Kafka kan, og kan han det stadig?

Det forsøger en række litteraturkritikere at svare på. Nummeret indledes med en oversættelse af Judith Butlers essay "Hvem ejer Kafka?". Ud fra en retssag om, hvem der ejer Kafkas værker, diskuterer Butler Kafkas forhold til jødedommen og zionismen. Herefter følger Isak Winkel Holms artikel "Arendt og Kafka", der læser Kafkas Forvandlingen over for Hannah Arendts begreb om retten til at have rettigheder. Mourits Schramm leverer en ligeledes politisk og socialt orienteret læsning af Kafkas tidlige kortprosa-tekst Udflugten til bjergene (1910).

Carsten Madsens artikel "Forhalingens retorik" undersøger udnyttelsen af sprogets retoricitet i Kafkas prosakunst, mens Jakob Ladegaard fører fokus tilbage til de politiske og især (litteratur)historiske kontekster. Han peger på spor af den gotiske tradition i Kafkas roman Slottet (1926) ved at læse denne i forlængelse af Bram Stokers Dracula (1897). Anker Gemzøe læser ligeledes Kafka i en historisk kontekst, idet han argumenterer for, at Kafkas I Straffekolonien fra 1914  introducerer et nyt socialt motiv i forfatterskabet: nemlig (stats) 'apparatets sammenbrud'.

Endelig fremstiller Karen-Margrethe Simonsen det barokke i Kafkas hovedværk Processen. Og to anmeldelser bidrager yderligere til Kafka-temaet. Stefan Iversen anmelder antologien Franz Kafka: Narration, Rhetoric and Reading, mens Jacob Lund anmelder to værker om den 'visuelle' Kafka. Klaus Wagenbachs Franz Kafka - billeder fra hans liv og Franz Kafka. Einmal ein grosser Zeichner om Kafka som tegner. Tegninger fra bogen illustrerer nummeret og medgiver deres billede af Kafka. Nye perspektiver på Kafka betyder altså her Kafka læst i forhold til loven og sproget, zionisme, politik, retorik, gotik og barok, samt Kafka som tegner og Kafka på fotografier.

Presserum

I presserummet kan du finde pressemeddelelser og forsidebilleder. Du er altid velkommen til at kontakte os her https://unipress.dk/kontakt/, hvis du mangler andet materiale.

Forside (jpeg)

Download pressemeddelelse (pdf-format)

Tilføjet til kurven

Gå til kassen