Er du vores nye studentermedhjælper i salg og marketing?
Kom og vær en del af et spændende forlag,
hvor forskningsformidling er i højsædet. Du bliver en del af et engageret marketingteam, der brænder for at få de gode bøger ud til læserne.
På Aarhus Universitetsforlag søger vi en studentermedhjælper til marketingafdelingen. Stillingen vil være på ca. 15 timer pr. uge – og gerne med start midt august 2026.
Som studentermedhjælper i marketingafdelingen skal du bistå marketingafdelingen med løsning af opgaver såsom fremstilling af salgs- og marketingmateriale, e-ordrer på hjemmeside, telefonpasning, opdatering af hjemmeside og sociale medier, deltagelse på messer og eksterne arrangementer mv.
Du kommer til at arbejde i programmer som Meta Business Suite, MailChimp og InDesign,da en del af arbejdet vil bestå i at lave visuelt indhold til de sociale medier og vores nyhedsbreve. Erfaring med programmer er et plus, men ikke et krav.
Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads, hvor du kan tilpasse jobbet efter dit skema. Vi foretrækker, at du har 2-3 års studietid tilbage.
Hvis det lyder som noget for dig, så bedes du sende en mail med en ansøgning og CV til Senior Marketing Manager Pernille Køster på pk@unipress.au.dk senest d. 20. juni 2026. Har du spørgsmål til stillingen kan du ligeledes skrive til mailen.
Vi glæder os til at høre fra dig!