
Passage 62
Ny arabisk litteratur
En del af tidsskriftet Passage (62) og fagområdet Litteratur
Udsolgt fra forlaget
Redigeret af
Jakob Ladegaard og
Elisabeth A. Moestrup
Mere om bogen
Om bogen
Den arabisksprogede verden har udgjort et af de mest fremtrædende emner i den danske kulturdebat i de senere år. Desværre har skræmmebilleder ofte fyldt mere end ønsket om indsigt i en såvel politisk som religiøst, historisk, sprogligt og kulturelt mangfoldig region. Passage lader andre om at tegne karikaturer. Vi præsenterer i stedet ni artikler om ny arabisk litteratur, der både undersøger dens behandling af en kompleks, globaliseret virkelighed og dens udveksling med arabiske og vestlige litterære traditioner. Efter længe at have været underrepræsenteret på danske boghylder er der i de seneste år kommet flere oversættelser af arabiske værker - herunder sågar et par bestsellere. Vi håber med dette nummer af Passage at bidrage til den spirende interesse i denne righoldige litteratur.
Geografisk spænder Passage nr. 62 fra Syrien til Marokko og emnemæssigt endnu videre. Det indledes med en diskussion af arabisk litteraturs plads i vestlig litteraturhistorie. Dernæst bringer vi artikler om fremkomsten af arabiske bestsellere i Vesten og behandlingen af religiøse emner i ny arabisk litteratur. Derpå følger to artikler om det arabiske sprog. Den første om at oversætte det til dansk ledsages af en smagsprøve fra en nyoversat roman. Den anden ser på forholdet mellem arabisk skrift- og talesprog i nye romaner. Slutteligt følger tre artikler, der ser på litteraturen i en politisk og samfundsmæssig sammenhæng. De omhandler henholdsvis ny palæstinensisk poesi, syrisk fængselslitteratur og forandringen af sociale og personlige identiteter i en globaliseret verden.
Netop udkommet
Forlaget skriver:
28 juli 2025
Bogtorsdag efterår/vinter 2025
Vi glæder os til at tage hul på efterårssæsonen af Bogtorsdag. Allerede den 11. september inviterer vi til en række oplæg med…
28 juli 2025
Kulturmødet Mors 2025
Find os på KulturVejen i AUtoCampus til dette års Kulturmødet Mors fra den 21. - 23. august. Vi inviterer til en række spænde…
21 maj 2025
Forårets sidste Bogtorsdag 12. juni
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…