Skrivning og sundhed
Redigeret af
Marianne Raakilde Jespersen,
Lasse R. Gammelgaard og
Signe Uldbjerg
Mere om bogen
Om bogen
Skriv for at få luft og finde ro. Skriv for at tænke, mærke og forstå. Skriv for at få det bedre. At skrive kan nemlig gøre godt og fremme vores sundhed. Derfor er det danske sundhedsvæsen og kultur- og uddannelsesinstitutioner de seneste år begyndt at tilbyde skrivekurser.
Skrivning og sundhed undersøger skrivningens helende og styrkende potentiale for mennesker, uanset om de er sårbare, syge, pårørende eller arbejder i sundhedssektoren. I bogen deler 17 forskere og praktikere deres viden om og erfaringer med, hvordan man kan bruge skrivning, og hvad der sker, når man skriver.
Med afsæt i skrivetilbud inden for alt fra psykiatriske afdelinger til kommunebiblioteker udfolder bogens forfattere, hvordan kunsten at skrive kreativt og reflekteret kan have en positiv effekt på sundheden. Ved at skrive tekster om følelser, oplevelser, håb og drømme kan gymnasieelever mindske stress, psykisk sårbare vende negative selvbilleder og medicinstuderende blive klogere på både dem selv og deres patienter. Så skriv – skriv af hjertens lyst.
Hør Marianne Raakilde Jespersen fortælle om Skrivning og sundhed i forlagets podcastserie Fagbøger, der giver genlyd
Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitetsforlag.
Indholdsfortegnelse
Læseprøve
Pressen skrev
Maria Cuculiza, sundhedskultur.dk
”Bogen er et overbevisende bidrag til vi andres forståelse af, at der kan være masser af mening i at give recept på kultur.”
(...) et overbevisende bidrag til vi andres forståelse af, at læsning og skrivning kan give noget meget personligt værdifuldt til syge og pårørende, og at der kan være masser af mening i at give recept på litteratur meget større opmærksomhed i det danske sundhedsvæsen, som godt kan have brug for et par ekstra lystbårne, varme hænder.”
Per Vestergaard, Ugeskrift for Læger
”Skrivning og Sundhed er et nyt, betydningsfuldt bidrag til den efterhånden lange række af danske publikationer inden for området humanistisk sundhedsforskning
(...) Bogens forfattere reflekterer kritisk og kompetent over teorier, metoder og resultater.
(...) Bogen er, som man måtte forvente af en bog om skrivekunst, uhyre velskrevet og - trods de mange referencer til filosofiske koryfæer (MerleauPonty, Foucault, Lacan, Nussbaum, m. fl.) - ganske letlæst.
(...) Har den interesse for læger? Ja
(...) fremragende vejledning
(...) Men lige så betydningsfuld vil bogen være for de lægelige ledere, der skal tage stilling til, om kurser og interventioner med humanistisk indhold skal udbydes til deres patienter og personale. Med denne bog får de et solidt grundlag for de beslutninger, der skal træffes.”
Birgitte Kjær, Politiken
Interview: ”HVAD MENER DU... om at skrive sig igennem coronatiden?”
06.03.2021
Presserum
I presserummet kan du finde pressemeddelelser og forsidebillede. Du er altid velkommen til at kontakte os her https://unipress.dk/kontakt/, hvis du mangler andet materiale.
Forlaget skriver:
28 oktober 2024
Bogtorsdag d. 14. november
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
5 september 2024
Historien lever i Den Gamle By 5. og 6. oktober
HISTORIEN LEVER 2024 Mød Aarhus Universitetsforlag på den historiske bogfestival HISTOREN LEVER i Den Gamle By den 5. og 6.…