
Skønhedens hotel
Hotel Pro Forma. Et laboratorium for scenekunst
En del af fagområderne Film og teater og Kunst og æstetik
Redigeret af
Erik Exe Christoffersen og
Kathrine Winkelhorn
Mere om bogen
Om bogen
Det danske performanceteater Hotel Pro Forma har siden grundlæggelsen i 1985 dyrket samspillet mellem arkitektur, musik, bevægelse og ord ud fra billedkunstneriske principper og har med sit markante æstetiske formsprog fået en fremtrædende plads i det danske og internationale teaterlandskab. Hotel Pro Forma er især kendt for at eksperimentere med avanceret lyssætning og anden moderne teknologi i iscenesættelsen.
I hele Hotel Pro Formas levetid har Kirsten Dehlholm været kunstnerisk leder for teatret, der fungerer som atelier, laboratorium og produktionsselskab. Det har gennem 30 år konstant afsøgt nye veje i spændingsfeltet mellem performance, billedkunst, installation og opera.
Skønhedens Hotel belyser en række forestillinger, der udvider forståelsen af begrebet scenekunst. 17 forskere går i denne bog tæt på værkernes kunstneriske virkemidler og de kunstneriske processer og fokuserer på relationerne mellem teori og praksis.
Det hele hænger sammen i en Hotel Pro Forma-forestilling, men ikke altid, som vi forventer.
Pressen skrev
Lisbeth Bonde, KUNSTEN.NU
"Heldigvis udgiver Aarhus Universitetsforlag samtidig antologien, Skønhedens hotel, som afsøger Hotel Pro Formas praksis videnskabeligt. Dén er guf for alle, som ønsker at trænge længere ind i denne multimediale institutions frugtbare eksperimenteren."
Anne Middelboe Kristensen, Politiken
"Hotel Pro Forma bliver fejret med en fornem fødselsdagsbog af ordrige og klartseende hotelfans. Skønhedens hotel er den befriende enkle titel på den ny bog om Hotel Pro Forma. Men bogen er alt andet end enkel. Faktisk er bogens 17 begavede hotelskribenter ualmindelig komplekse i deres analyser af Kirsten Dehlholms forunderlige livsværk. Men hvis man holder vejret mellem alle fremmedordene, er der overvældende sanseoplevelser for enden af lysstriben. … I bogen er der 350 sider med ord om sansning og bevidsthedsfordobling og forførelse. Se, det er en svulstig skønhedsgave!"
Anne Liisberg, Teater1
"Skønhedens Hotel er som sit emne en cool bog med en veldefineret præmis…"
"Bogen har et stilrent layout, flot korrektur, en meget fin intro til samtlige forestillinger …"
"Den har … en klar berettigelse som forskningsdokument og undervisningsmateriale…"
Forlaget skriver:
30 juni 2022
Kulturmødet Mors 2022
Vi glæder os til Kulturmødet Mors 2022! Fra den 25.-27. august kan du opleve spændende oplæg med forfatterne til vores nyeste…
10 juni 2022
Lagersalg den 15. og 16. juni 2022
Køb dig fattig i bøger og rig på viden! Kig forbi, når vi holder lagersalg onsdag den 15. juni og torsdag den 16. juni – beg…
24 maj 2022
En lysende stjerne på den faglitterære himmel er slukket
Søren Mogensen Larsen, redaktionschef på Aarhus Universitetsforlag, er gået bort efter længere tids sygdom. Han var en lysend…