Aarhus Universitetsforlag
Cover

Selvet

Fra sjæleliv til skolestil

En del af serien Europæisk litteratur 1500-1800 (4) , og fagområderne , og


{{variant.title}} : {{variant.variants[0].price.withVatFormatted}} {{variant.price.withVatFormatted}}
{{variant.title}} {{item.title}} {{item.price.withVatFormatted}}

278 sider
Paperback
ISBN 978 87 7219 254 3

Af
og


Del:

Mere om bogen

Om bogen

Den 6. juli 1535 bliver Thomas More, kansler, katolik og forfatter til værket Utopia, henrettet som landsforræder af kong Henry VIII. Mores forbrydelse består i, at han insisterer på at følge sin egen indre overbevisning og nægter at anerkende kongen som kirkens nye overhoved. Begivenheden vidner om et ændret forhold mellem det enkelte individ og den politiske øvrighed og om en ny bevidsthed om selvet som både moralsk autoritet og politisk problem, der i de følgende århundreder viser sig i den europæiske litteratur.

Europæisk litteratur 1500-1800. Selvet undersøger, hvordan litteraturens fremstilling af den enkeltes selv udvikler sig fra reformationen og frem mod romantikken. Gennem læsninger af blandt andet Teresa af Avilas selvbiografi, Racines skuespil om kejser Neros magtfuldkomne selv og Goethes brevroman om den unge Werthers selvmord optegner norske og danske forskere en art selvets litteraturhistorie for perioden. De afdækker blandt andet en sammenhæng mellem selvfremstilling i den europæiske litteratur og fremkomsten af den moderne stat i århundrederne før år 1800. De viser også, at periodens forestillinger om selvet ret beset trak på modeller og forestillinger, der var langt ældre, men måtte tilpasses nye historiske vilkår.

Dette er fjerde og afsluttende bind af serien Europæisk litteratur 1500-1800. Tidligere er udkommet Verden. Fra Columbus til Napoleon (2014), Staten. Fra utopi til bureaukrati (2016) og Samfundet. Fra hoffet til byen (2019).

Henrik Jensen

Henrik

Cand.mag. i litteraturhistorie. Henrik redigerer primært bøger inden for litteratur og miljøvidenskab og står bl.a. bag serierne Verdenslitteratur og Miljøbiblioteket. Henrik startede på forlaget som ung praktikant i 2007 og har været rundt i mange hjørner på forlaget.

Henrik Jensen

Projektredaktør

Telefon: +45 53 55 06 67

hj@unipress.au.dk

Pressen skrev

Frederik Stjernfelt, Information
”Det sidste bind om europæisk litteratur 'Selvet. Fra sjæleliv til skolestil' er fyldt med friske, appetitvækkende og ofte nybrydende præsentationer af kendte og mindre kendte værker.

(...) et seriøst og nyskabende bud på, hvordan litteraturhistorie kan udforskes.

Så udvalget er bredt, både i genre, sprog og køn med vægt på særdeles etablerede hovedværker. Men mange af læsningerne kaster nyt lys over det kendte.

Til gengæld fremlægger værket friske, appetitvækkende og ofte nybrydende præsentationer af kendte og mindre kendte værker, og der er ingen tvivl om, at bogens insisteren på litteraturhistoriens mange blindgyder, idiosynkrasier og særheder bringer læseren tættere på den virkelige litterære historie end periodebegrebernes store strygejern.”

Tilføjet til kurven

Gå til kassen