
Gellerupplanen
1970
En del af serien 100 danmarkshistorier (89) , og fagområdet Historie
Mere om bogen
Om bogen
Danmarks kønneste by. Det blev de nyopførte blokke i Gellerupplanen ved Aarhus i 1970 kåret til. En socialdemokratisk drøm gik i opfyldelse, da Brabrand Boligforening anlagde et af danmarkshistoriens mest ambitiøse boligprojekter, armeret med social omfordeling og lige vilkår for alle. Den modernistiske arkitektur havde en ny tids idealer for familieliv, fritid og forbrug indstøbt i den første beton. Lige fra skraldesug til indkøbscenter – der var tænkt på det hele. Men på forbavsende få år lagde begejstringen sig. Middelklassen fortrak til parcelhusene, og Gellerup og andre montagebyggerier blev nu betragtet som betonslum, grå ørkener og farveløse sovefabrikker.
Tag til åbent hus med Mikkel Høghøj, projektseniorforsker på Nationalmuseet, og hør om visionære velfærdstanker, omdiskuterede ghettolister og nyt liv til en mangfoldig bydel.
Indholdsfortegnelse
Litteratur
Læseprøve
Thomas Oldrup

Cand.mag. i historie og retorik. Thomas er ansvarlig for forlagets historieudgivelser og arbejder især med serien 100 danmarkshistorier, der ud over bøgerne omfatter videnspredning gennem en række partnere. Tidligere har han været dansk redaktør for bladet Alt om Historie, lavet radio, holdt foredrag, undervist og skrevet et hav af artikler og en halv snes bøger.
Pressen skrev
Ning de Coninck-Smith, Historie-online.dk
"Serien 100 Danmarkshistorier har slået sit navn fast som stedet, hvor man bliver godt underholdt og stifter bekendtskab med verden og historierne omkring os. [...] Med kulturhistorikeren Mikkel Høghøj som guide kommer læseren på en rundtur tilbage til de sociale boligforeningers start omkring 1. Verdenskrig, videre over den store bolignød i mellemkrigsårene og umiddelbart efter 2. Verdenskrig og frem til mødet med den fremsynede Brabrand Boligforening, der i 1967 stod fadder til den nye bebyggelse med dets planlagte ca. 3400 boliger."
Lektørudtalelse, DBC
"En velskrevet bog, der også formår at komme et spadestik dybere i fortællingen om Gellerupplanen og ideerne bag."
Emil Valdimarsson, Byrummonitor
Artikel: "Historiker udruller forfaldsfortællingen: I 1970 blev Gellerup kåret til Danmarks kønneste by."
Henrik Gade Jensen, Indblik.dk
"En spændende bog som giver god anledning til at reflektere over, hvordan social ingeniørkunst i mange tilfælde ikke har gjort meget godt for menneskers trivsel og velfærd."
Netop udkommet
Forlaget skriver:
24 februar 2025
Årets første Bogtorsdag
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til årets…
17 januar 2025
Forårets Bogtorsdage
I marts genoptager vi de månedlige Bogtorsdage i samarbejde med Det Kgl. Bibliotek i Aarhus. Datoerne arrangementerne frem ti…
2 december 2024
Bogtorsdag d. 12. december
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…