Digital dannelse
En del af serien Pædagogisk rækkevidde (1) , og fagområdet Pædagogik
Mere om bogen
Om bogen
I dag kommer danske børn til verden med en smartphone i hånden. Desværre er deres digitale dannelse ikke medfødt. Den er ellers nødvendig. Livet online giver ikke bare adgang til fantastiske muligheder, farefulde vildveje lurer også ved hvert klik. Lærere og pædagoger må vise eleverne vej. Den digitale dannelse hører hjemme på skoleskemaet.
Når Jeppe Bundsgaard ikke passer sit job som professor i it og fagdidaktik, skriver han artikler til Folkeskolen, holder kurser i it-didaktik og diskuterer nationale test med undervisningsministeren. Han har været i ansigtsløse konflikter online, og engang blev han næsten narret af en hjemmeside.
Hør Jeppe Bundsgaard fortælle om Digital dannelse i forlagets podcastserie Pædagogisk rækkevidde.
Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitetsforlag.
Indholdsfortegnelse
Nyt under solen
Man skal kunne læse
En verden af amatørgrafikere
Kommunikation gør godt ... nok ondt
Det er skolens opgave
Jeppe anbefaler
Cecilie Harrits
Cand.mag. i litteratur- og kunsthistorie og læreruddannet med linjefag i dansk og specialpædagogik. Cecilies ansvarsområder er pædagogik, uddannelse og psykologi samt litteratur- og kunsthistorie. Hun står i spidsen for serien Pædagogisk rækkevidde og varetager en række af forlagets samarbejder med kunst- og kulturinstitutioner. Cecilie er optaget af bæredygtig bogproduktion og grøn omstilling i forlagsbranchen.
Pressen skrev
Kristian Nøhr Jensen, fagbladet Folkeskolen
"Bogen er ikke en elitær højpandet beskrivelse af fænomenet digital dannelse, men mere en praksisbog, der skitserer nogle af de dilemmaer der opstår, når teknologi og medier får en større rolle i menneskelig interaktion. (…).Bogen går nok ikke over i historien som hovedværket der afviklede den gordiske knude om digital dannelse, men måske som bogen, der anvendte begrebet empirisk og konkret, så begrebet gav mening på gulvet.
Hent endelig e-bogen eller lydbogen og lad den være genstand for dialoger med dine medstuderende, kollegaer eller teenage-unger".
Ove Christensen, Kulturkapellet.dk
"Jeppe Bundsgaard, som har arbejdet med pædagogik og it gennem mange år, er forfatter til en meget tiltrængt bog om digitale færdigheder og digitale kompetencer i undervisningsmæssig sammenhæng. Især ud fra danskfagets indhold og metoder diskuterer og præsenterer han mange gode problemstillinger og arbejdsmåder, der vil være relevant for enhver dansklærer. (…) Bogen er meget anbefalelsesværdig til især lærere og undervisere i danskfaget og nærtbeslægtede fag".
Henrik Munch Jørgensen, lektørudtalelse
"Bogen er med sine 70 sider og i lommeformat en meget overkommelig udgivelse, som er hurtigt læst, men samtidig fyldt med inspirerende overvejelser om hvorfor og hvordan vi skal danne eleverne digitalt. En appetitvækker for undervisere, som både giver lyst til at arbejde med digital dannelse samt relevant viden til at komme godt i gang med processen".
Forlaget skriver:
28 oktober 2024
Bogtorsdag d. 14. november
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
5 september 2024
Historien lever i Den Gamle By 5. og 6. oktober
HISTORIEN LEVER 2024 Mød Aarhus Universitetsforlag på den historiske bogfestival HISTOREN LEVER i Den Gamle By den 5. og 6.…