Den sete kirke
Festskrift til Carsten Bach-Nielsen
En del af fagområdet Teologi
Redigeret af
Mattias Skat Sommer,
Nils Arne Pedersen,
Jette Bendixen Rønkilde,
Rasmus H.C. Dreyer,
Svend Erik Mathiassen og
Anne Pedersen
Mere om bogen
Om bogen
Inden for klassisk teologi skelnes der mellem en synlig og usynlig kirke. Den synlige finder vi her på jorden, men hvem der hører med i den sande og altså usynlige kirke, ved kun Gud. Så vidt teologien. Ikke desto mindre har kristendommen gennem sin næsten to tusind år lange historie sat sig en række synlige spor: bygninger, kunst, bøger – kort sagt kristendommens materielle kultur. Det er de elementer, kirkehistorien beskæftiger sig med. Men med en omskrivning af skellet mellem den synlige og usynlige kunne man også tale om den sete kirke.
Kirkehistorikeren Carsten Bach-Nielsen har et særligt blik for denne sete kirke – et blik, han har udviklet gennem snart 40 år. I Den sete kirke hylder 20 forskere og en enkelt kunstner Bach-Nielsens bidrag til den kirkehistoriske forskning. Gennem undersøgelser af emner så forskellige som fladskærme i kirker, 1700-tallets opfattelse af reformationen, dåbsritualet, altertavler, et bispeportræt i Ribe viser bogen kirkehistorien i hele sin bredde. De enkelte bidrag giver også et indblik i, hvordan kirken ikke kun er et teologisk begreb, men et historisk, håndgribeligt fænomen, der giver sig til kende, synliggør sig, og ja, bliver set af den, der vil åbne sine øjne for det.
Indholdsfortegnelse
Læseprøve
Pressen skrev
Thomas Reinholdt, Kristeligt Dagblad
⭐⭐⭐⭐⭐
”Her er noget til både synes og tanken… Kunstneren Peter Brandes lægger for med en fornem tak til Bach-Nielsen, og så går det ellers af sted med artikel efter artikel, der rummer så meget viden, at man kun kan blive glad… Det er god og berigende læsning.”
Leif Arffmann, historie-online.dk
"[F]ælles for bidragene er, at den gode fortælling hele tiden er til stede som rejsekammerat i det videnskabelige arbejde. Det gøres begribeligvis på vidt forskellig måde af de forskellige forfattere, men det gør just bogen mere spændende at stifte bekendtskab med.
(…) Der er således særdeles meget at fordybe sig i, og lysten til at læse mere om de enkelte emner stiger i takt med, at de enkelte bidrag er fordøjet. Derfor kan festskriftet til Carsten Bach-Nielsen anbefales på det varmeste. Læs det, få indsigt, og få lyst til vide mere!"
Presserum
I presserummet kan du finde pressemeddelelser og forsidebillede. Du er altid velkommen til at kontakte os her https://unipress.dk/kontakt/, hvis du mangler andet materiale.
Forlaget skriver:
28 oktober 2024
Bogtorsdag d. 14. november
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
5 september 2024
Historien lever i Den Gamle By 5. og 6. oktober
HISTORIEN LEVER 2024 Mød Aarhus Universitetsforlag på den historiske bogfestival HISTOREN LEVER i Den Gamle By den 5. og 6.…