Demokratiets krise og de nye autokratier
En del af fagområderne Politik, Historie og Samfundsvidenskab
Redigeret af
Peter Seeberg og
Mikkel Thorup
Mere om bogen
Om bogen
Det moderne demokrati befinder sig i en krise. Nye tendenser truer fundamentet for det liberale, repræsentative demokrati. De klassiske trusler imod demokratiet – statskup fra oven, revolution fra neden – er blevet sjældenheder. I dag er det ikke generaler i uniform, der proklamerer demokratiets afslutning, men politikere og andre i jakkesæt, der underminerer demokratiet i demokratiets navn.
Krisen manifesterer sig som regel ikke i dramatiske øjeblikke, men snarere i længerevarende udviklinger, hvor balancen mellem det demokratiske og det ikke-demokratiske langsomt og skridtvis skubbes i retning af det ikke-demokratiske. I dag snydes der mindre på valgdagen, men snarere alle de andre dage, hvor pressefrihed indskrænkes, oppositionspolitikere chikaneres, embedsværket politiseres, korruption sikrer loyalitet, og domstolenes uafhængighed krænkes. Alt sammen i et sprog, der ligner demokratiets. Demokratier dør i dag ikke med et skrig, men med en stille hvisken.
I denne bog tager danske forskere pulsen på det globale demokrati. De viser, at den demokratiske virkelighed af i dag er en mangfoldighed og undertiden en sammenblanding af demokratier og såkaldte autokratier, hvor magten er placeret hos én gruppe, der bruger og udhuler de demokratiske spilleregler til at sikre sig fortsat magt. Bogen sætter ord på de udviklinger, der truer med at kvæle det levedygtige demokrati.
Indholdsfortegnelse
Læseprøve
Pressen skrev
Uffe Østergaard, Information
"Det er således et uhyre vigtigt og aktuelt emne Peter Seeberg og Mikkel Thorup tager op i denne antologi med 14 landeanalyser samt to mere teoretiske kapitler. De er alle velskrevne, ført helt op til foråret 2020 og veldokumenterede i et omhyggeligt noteapparat, der repræsenterer den nyeste forskning og ikke kun på engelsk. Bogen er velredigeret, uden trykfejl, og alle forfattere er yderst vidende. Man er i godt selskab i en kombination af DR2' s Deadline og Orientering på P1, blot i trykt form og med fodnoter."
Adam Holm, Altinget
"På papiret kan mange af klodens stater kaldes demokratiske af navn, men er de det også af gavn?
Det spørgsmål undersøger antologiens bidragsydere samvittighedsfuldt, og adskillige af bidragene viser, hvordan og med hvilke metoder det liberale demokrati gradvist bliver forsøgt afmonteret."
Christian Johannes Idskov, Politiken
”En god akademisk bog, hvis man både savner overblik og nålestiksanalyser (…) Mikkel Thorup og Jacob Jensens artikler (…) viser overbevisende, hvordan de globale markedsmekanismer er med til at suge beslutningskraften ud af vores nationale demokratier.”
Søren Riishøj, MrEast.dk
”en spændende, læseværdig og stofmættet fremstilling.”
Preben Etwil, historie-online.dk
”Bogen giver et godt, fyldigt og kritisk indblik i en række landes aktuelle demokratiske udvikling – eller især mangel på samme. (…) Solid humanistisk forskning i demokratihistorie. (…) Anbefales til videre læsning.”
Rasmus Rask Jepsen, Eftertrykket.dk
”Mikkel Thorup er (…) nådesløs og veloplagt i sin diagnose af de liberale demokratiers krisetilstand.”
David Kyng, Noter
"...giver den foreliggende antologi et spændende og alsidigt billede af det liberale demokratis krise."
Presserum
I presserummet kan du finde pressemeddelelser og forsidebillede. Du er altid velkommen til at kontakte os her https://unipress.dk/kontakt/, hvis du mangler andet materiale.
Forlaget skriver:
2 december 2024
Bogtorsdag d. 12. december
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
28 oktober 2024
Bogtorsdag d. 14. november
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…