Da skolen blev alles

Om bogen

Da skolen blev alles. Tiden efter 1970 handler om en periode, hvor lommeregneren og computeren kom ind i timerne, idræt blev fælles for drenge og piger, og lilleskolerne fornyede friskoletraditionen. Der kom en ny opmærksomhed på elevernes sociale og etniske baggrund og på deres forskellige udvikling og talenter. Børn hverken kunne eller skulle lære det samme på samme tid, og elevplaner erstattede skoleskemaet. Ambitionen om at rumme langt de fleste elever inden for folkeskolen voksede sig stærkere, og omgangstonen blev mere demokratisk. Samtidig blev elevråd og forældrevalgte skolebestyrelser en del af skolernes hverdag. Der stod megen blæst om skolen perioden igennem: fra 1970'ernes indoktrineringsdebat over årtusindeskiftets ønsker om at styrke fagligheden til den løbende diskussion om lærernes arbejdstid. Meget forandrede sig, mens andet var som før. Dansk, matematik og historie var fortsat vigtige fag, efterhånden suppleret af engelsk. Der herskede enighed om, at skolen skulle bidrage til elevens personlige udvikling og til lighed, vækst og velstand. Spørgsmålet var blot hvordan. I debatten blandede mange stemmer sig, og skolen var ikke længere et anliggende kun for eksperter. Alle havde en mening.

Indholdsfortegnelse

Skolepolitik, visioner og debat

Skolens landskab og styring

Lærere

Pædagogisk udviklingsarbejde

Nyfaglighed

Medier og materialer

Læringsrum

Demokrati i elevhøjde

Trivsel og mistrivsel

Krop og sundhed

Orden og ansvar

Piger og drenge

Den flerkulturelle skole

En mangfoldighed af frie grundskoler

Tabere og talenter

Afslutning - Da skolen blev alles

Pressen skrev

Danske Kommuner, Nyhedsmagasinet

"Det femte og sidste bind af skolehistorien, i anledning af 200-året for den
første skolelov i 1814, holder samme høje niveau som de fire forudgående bind.
Det er en fornøjelse at læse og blive ledt igennem perioden fra 1970-2014."

"… et flot bogværk, der på værdig vis rammesætter 200 år med offentlig skole
i Danmark."