Champagneårene
Kunsthandel og udstillingsliv i København 1870-1920
En del af fagområdet Kunst og æstetik
Mere om bogen
Om bogen
I slutningen af 1800-tallet gjorde kunsten for alvor sit indtog i hovedstadens bybillede. Hvor man før skulle vente længe mellem hver kunstudstilling, voksede der nu en jungle frem af kommercielle gallerier, tillokkende auktioner, atelierudstillinger og oprørske kunstnersammenslutninger. I mødet mellem idealisme, forretning og underholdning blev den scene sat, hvor kunstnere som Vilhelm Hammershøi, L.A. Ring, P.S. Krøyer og Anna Ancher kunne udfolde deres karrierer.
Udviklingen kulminerede under Første Verdenskrig, hvor kunstmarkedet eksploderede i overstadig optimisme. Overalt blev kunst pludselig genstand for spekulation, mens nye gallerier skød op uge for uge. Alt skulle afprøves for at bringe kunsten ud til folket og få penge i kassen. For en stund kunne man gå ind fra gaden og købe værker af Monet, van Gogh, Klimt og Kandinskij.
I Champagneårene fortæller kunsthistoriker Jesper Svenningsen om det moderne kunstlivs rivende udvikling i perioden 1870-1920. Bogen åbner dørene til de mange nye udstillingssteder og tegner et portræt af kunsthandlens hovedpersoner, der bidrog til at gøre København til en europæisk kunsthovedstad.
Indholdsfortegnelse
Pressen skrev
Claus Møller Jørgensen, Historie-online.dk
"Det er en flot bog med mange interessante illustrationer fra udstillingsstederne, af malerier og avisers billeder af butikker og indretningen af udstillinger. Fremstillingen levendegøres med citater fra anmeldelser, reportager fra udstillinger og anmeldere og kunstinteresseredes reaktioner, begivenheder og udviklinger."
Lektørudtalelse, DBC
"Flot udført formidlingsværk. Fortællingen om kunsten som handelsvare udfoldes og henvender sig bredere. På den måde er det ikke eksklusivt for kunsthistorisk interesserede, men også for kulturhistorisk interesserede."
Kulturen, DR Lyd
Radioudsendelse: "Anerkendelsen af Arnarulunnguaq og WhatsApp-forfattere i Zimbabwe".
09.09.2024
Forlaget skriver:
28 oktober 2024
Bogtorsdag d. 14. november
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
5 september 2024
Historien lever i Den Gamle By 5. og 6. oktober
HISTORIEN LEVER 2024 Mød Aarhus Universitetsforlag på den historiske bogfestival HISTOREN LEVER i Den Gamle By den 5. og 6.…