
Det vidunderlige stof
Erindringer fra Radiumstationen i Århus 1914-2007
En del af fagområderne Erindringer, Historie og Lægevidenskab
Mere om bogen
Om bogen
Radiumstationen i Århus har eksisteret i næsten 100 år og er opkaldt efter stoffet radium, "det vidunderlige stof". Det meget kostbare radium blev importeret fra udlandet, og virkningen viste sig at være en lille revolution i behandlingen af kræftsygdomme på et tidspunkt, hvor behandlingen overvejende var kirurgisk. Ikke desto mindre var personalet ikke opmærksomme på stoffets skadelige bivirkninger, og mange forbrændte hænderne, mistede fingre eller fik alvorlige blodsygdomme, mens nogle få faktisk mistede livet.
Det vidunderlige stof er en rigt illustreret bog om de vilkår patienter og personale på Radiumstationen har været underlagt siden grundlæggelsen i 1914 og fortæller om den udvikling, behandlingen af kræftsygdomme og kræftsygeplejen har gennemgået, siden dengang man troede, at kræft var smitsom.
Pressen skrev
Jørgen Bollerup Johansen Århus Stiftstidende
"Birgitte Espersen og Anne-Lise Roagers bog bobler af velskrevne anekdoter, detaljer og sygeplejefaglige emner."
Joan Lindholm Fokus på kræft og sygepleje
"..bogen vil få et langt og godt liv. Det er en fremragende bog, som varmt kan anbefales, og som bør forefindes på enhver Radiumstation (læs onkologisk/hæmatologisk afdeling) i landet. Bogen er særdeles interessant - beskrivende, troværdig og rørende. Den er både se- og læseværdig, velskrevet og let tilgængelig og såvel skønlitterær som fagligt dokumentaristisk, medtagende mange fakta-oplysninger. Jeg slugte bogen råt fra ende til anden. Det er en vigtig nødvendig bog, som bevarer aspekter af kræftfeltet for eftertiden, og som dokumenterer det specifikke ved og i kræftfeltet og dets medlemmer".
Århus Stifts Årbøger 2009
"I den forstand rækker bogens emne langt ud over det lokalhistoriske, men samtidig må det siges, at bogen giver et meget sjældent og et dybt indblik i en af de vigtigste Århus-institutioner, der ellers ikke er skrevet meget om, skønt det handler om liv og død."
Forlaget skriver:
27 november 2023
Ekstraordinært flyttelagersalg 5. og 6. december i Aarhus
Kig forbi, når vi holder ekstraordinært flyttelagersalg tirsdag den 5. december og onsdag den 6. december – begge dage fra kl…
14 november 2023
Black Friday den 24. november
Black Friday nærmer sig! Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og vær blandt de første til at få besked om vores gode tilbud …
13 november 2023
Bogtorsdag 14. december
Vær med, når Aarhus Universitetsforlag og Det Kgl. Bibliotek - Aarhus - fejrer månedens forfattere og nye bøger. 14. decembe…