De umulige børn og det ordentlige menneske
Identitet, ballade og muslimske fællesskaber blandt etniske minoritetsbørn
En del af fagområdet Pædagogik
Mere om bogen
Om bogen
De umulige børn og det ordentlige menneske handler om etniske minoritetsbørns identitetserfaringer i den danske folkeskole. Den viser, at de etniske minoritetsbørn - stik imod skolens og lærernes intentioner om integration - oplever, at der er et skarpt skel mellem danskere og etniske minoriteter. Børnene føler, at den danske og andre nationale identiteter er hinandens modsætninger, og at de etniske minoritetsbørn laver ballade og er dårlige elever, hvorimod danske børn opfører sig pænt og er dygtige elever. Men hvorfor bliver nationale og religiøse identiteter så vigtige i folkeskolen? Og hvorfor ender især muslimske drenge i kategorien som skolens ballademagere?
Disse spørgsmål besvarer bogen gennem en analyse af skoleinstitutionen og børns identitetsopbygning omkring fællesskaber og kulturelle former. Her bliver det tydeligt, hvordan den danske folkeskoles ideal om "det ordentlige menneske" bringer begreberne om køn, nationaliteter og religion ind i samspillet mellem børn og lærere på en måde, som ikke fremmer integration.
Pressen skrev
Mie Poulsgaard Kulturkapellet.dk
"Bogen figurerer af denne grund på et højt fagligt niveau, og den kan klart anbefales til alle inden for feltet. Den er nytænkende og efterlader læseren med spørgsmål omkring hele konstitutionen af vores skole- og fritidsinstitutioner."
Henrik Munch Jørgensen Lektørudtalelse
"Velskrevet, meget aktuel og vedkommende udgivelse, som diskuterer et af skolens og samfundets store problemer, som vi endnu ikke har kunnet løse. Denne bog er et skridt på vejen mod løsningen... Denne bog henvender sig til alle med interesse i integration af etniske minoritetsbørn og deres familier i det danske samfund. Især lærere, pædagoger, skoleledere og andre, som dagligt arbejder med integration, kan have stor gavn af bogen. Men også politikere og andre beslutningstagere bør læse den."
Forlaget skriver:
2 december 2024
Bogtorsdag d. 12. december
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
28 oktober 2024
Bogtorsdag d. 14. november
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…