
Tosprogede elevers sprog og læsning på deres første- og andetsprog
- en undersøgelse af tyrkisksprogede elever
Mere om bogen
Om bogen
I denne rapport afsluttes Danmarks Pædagogiske Instituts undersøgelse af tosprogede elevers danskkundskaber i perioden 1996-1998. Den første rapport udkom i 1997.
I den anden rapport er der rejst følgende spørgsmål:
Hvordan er de tosprogede og dansksprogede elevers danskkundskaber - med særligt henblik på sprog og læsning?
Hvordan er de tosprogede elevers modersmålskundskaber - med særligt henblilk på sprog og læsning?
Hvordan er forholdet mellem de tosprogede elevers modersmålskundskaber og deres danskkundskaber - med særligt henblik på sprog og læsning.
Hvilke læsemetoder og læsestrategier anvender de tosprogede og de dansksprogede elever?
Hvilke ligheder og forskelle er der mellem de tosprogede og de dansksprogede elevers sprog, læsning og læseforudsætninger?
Spørgsmålene besvares på grundlag af omfattende individuelle undersøgelser af i alt 92 elever - 46 dansksprogede og 46 tyrkisksprogede.
Danmarks Pædagogiske Institut har i sine undersøgelser anlagt pædagogiske synsvinkler på beskrivelsen og analysen af sprog og læsning. Dette for at bidrage med ny viden i den danske folkeskole, således at den kan indrette sig hensigtsmæssigt på den nye tids udfordringer ved tilrettelæggelse af individtilpasset undervisning for alle elever.
Netop udkommet
Forlaget skriver:
14 august 2025
Kom til Bogtorsdag den 11. september
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
28 juli 2025
Bogtorsdag efterår/vinter 2025
Vi glæder os til at tage hul på efterårssæsonen af Bogtorsdag. Allerede den 11. september inviterer vi til en række oplæg med…
28 juli 2025
Kulturmødet Mors 2025
Find os på KulturVejen i AUtoCampus til dette års Kulturmødet Mors fra den 21. - 23. august. Vi inviterer til en række spænde…