Ting
I nære og fjerne verdener
En del af serien Univers , og fagområderne Antropologi, Filosofi og etik, Historie, Kulturhistorie og Kunst og æstetik
Mere om bogen
Om bogen
Det er et sjovt ord, ting. Kun fire små bogstaver, og alligevel kan det rumme stort som småt: flyvemaskiner og religiøse feticher, damesko og dreadlocks, bibler og bløde julegaver. Det findes på alverdens sprog og er lige løst, om vi siger det på dansk, engelsk eller kinesisk. Men af en eller anden grund rammer det tit hovedet på sømmet. Måske er det derfor, vi så ofte tyer til det uden at tænke nærmere over det.
Det giver Ting. I nære og fjerne verdener nu mulighed for. Ting er nemlig meget mere end et bredt begreb. Det er også et nøgleord i nyere antropologisk forskning med fokus på materialitetens betydning for vores verdensopfattelse og identitet. Klæder skaber folk, siger man, og spørgsmålet er, om der overhovedet er en klar grænse mellem menneske og ting?
For uanset om vi bor i Benin eller Brønshøj, taler i smartphone eller bruger jungletromme, skaber vi os selv og vores verden med ting, kulturens hardware. Det er derfor, der er ting overalt, i alle kulturer og samfund: De samler og forbinder, udtrykker og fortryller vores tanker, håb og ideer. - Måske er det på tide at tænke mere over tingene?
Se bogens samlede litteraturliste her.
Indholdsfortegnelse
Tingenes verden, verdens ting
Nære ting. Kroppen i rummet
Boligens ting. Hjemmets byggesten
Ting som varer, ting som gaver. Forbrug
Ordnede og ordnende ting. Museer og teknologi
Monumentale ting. Kulturarv og gadens politiske kultur
Levende ting. Fetich og magi
Ting i sammenhænge. Materialitetsteorier
Henrik Jensen
Cand.mag. i litteraturhistorie. Henrik redigerer primært bøger inden for litteratur og miljøvidenskab og står bl.a. bag serierne Verdenslitteratur og Miljøbiblioteket. Henrik startede på forlaget som ung praktikant i 2007 og har været rundt i mange hjørner på forlaget.
Pressen skrev
Anders Blok, Dansk Sociologi
"en fin og læseværdig bog"
"190 velskrevne og velformidlede sider"
"Det er sundt at se tingene i et nyt lys - og med Sjørslev som rejsefører i nære
og fjerne verdener bliver mødet med nyere materialitetsteori i samfunds- og kulturvidenskaberne til en fagligt berigende oplevelse for enhver lystlæser og bogelsker, sociolog eller ej. Bogen her fortjener kort sagt at blive én af de ting, der holdes i mange slags hænder, står på bogreoler i mange slags hjem og gives som gave indenfor mange slags sociale relationer."
Steen Nepper Larsen, Danske Museer
"et fremragende stykke formidlingsarbejde"
"velskreven"
Henrik Dahl, Weekendavisen
"Inger Sjørslev er både vidende og belæst, og det går over stok og sten med informative kapitler om kroppen og tingene, hjemmets betydning for identiteten, gavegivning, museer som erindringssteder, monumenter og fetichisme."
"spændende læsning"
Lars Ovesen, lektørudtalelse
"En meget spændende bog, der søger at belyse nogle nøglebegreber i vort moderne samfund."
Joshua Christensen, Udfordringen
"Bogen indeholder nogle spændende kapitler for den, som gerne vil udfordres i sit syn på ånd/ materie, subjekt/ objekt og levende/ dødt."
"En spændende, udfordrende, ja provokerende bog."
Presserum
I presserummet kan du finde pressemeddelelser og forsidebilleder. Du er altid velkommen til at kontakte os her https://unipress.dk/kontakt/, hvis du mangler andet materiale.
Links
Hør Inger Sjørslev tale med forfatteren og radioværten Knud Romer om sin bog og andre ting og sager i Romerriget på Radio24syv.
Hør Inger Sjørslev tale med Mikkel Krause-Jensen om ting og kultur i Apropos på P1.
Se interview med Inger Sjørslev om ting og kultur i Lounge på TV2 Lorry.
Forlaget skriver:
2 december 2024
Bogtorsdag d. 12. december
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
28 oktober 2024
Bogtorsdag d. 14. november
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…