Sydhavsøen
Nydelsens geografi
En del af fagområderne Litteratur, Historie og Kunst og æstetik
Mere om bogen
Om bogen
Da de første europæiske opdagelsesrejsende sejlede over det ukendte Stillehav, var deres skibe lastet med fortællinger om fjerne paradisiske øer. Forestillinger om ædle vilde, økologisk balance og enorme rigdomme gav europæerne modet og håbet til at lede efter en ny verden – også når drømmene overgik virkeligheden.
Sydhavsøen – nydelsens geografi er en idé- og litteraturhistorisk rejse i sporet på tre århundreders europæiske og amerikanske fortællinger om øen, havet og øhavet. Litteraten Frits Andersen læser og analyserer rejseberetninger, malerier, film og romaner fra 1700-tallet og frem til i dag af kunstnere og forfattere som Paul Gauguin, Herman Melville, Robert Louis Stevenson, Jules Verne, Thor Heyerdahl og Marlon Brando. Ud af disse læsninger – og med blik for nydelse, længsel og fornuft – opstår en helt ny litteraturhistorie for Stillehavets forsvindende øer. Samtidig tilbyder bogen stærke historiske forbilleder, vi aktuelt kan bruge til at forstå og tænke nye svar på globale politiske og klimamæssige udfordringer.
Indholdsfortegnelse
Læseprøve
Pressen skrev
Jes Stein Petersen, Politiken ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
”Frits Andersen har begået epokegørende litteraturhistorie, der beretter om eventyreres møder med tahitianske nymfer og en nøgenhedskultur, der har været med til at forme Europas forestillinger om idealsamfundet.”
”’Nydelsens geografi’ er litteraturhistorie, når det er bedst. Vidende, engageret og personlig.”
Georg Metz, Information
”Imponerende rundtur i stillehavsøernes virkelige og litterære topografi [...] Man kan uden at skamme sig over flosklen hævde, at Frits Andersen har skabt en rig bog, hvis associationer er originale og inspirerende, og hvis niveau og oplysningsmængde ikke fordøjes efter én gennemlæsning. Dertil kommer bogens udstyr, der er mere end almindeligt flot. Tilrettelægger Jørgen Sparre fortjener megen anerkendelse ligesom bogens redaktør Karina Bell Ottosen”
Peter Holm Rasmussen, lektørudtalelse
”En pragtfuld bog, både i indhold og udstyr, der rækker langt ud over sit umiddelbare fagområde. Kan med stort udbytte læses af alle, der har den mindste eventyrlyst og nysgerrighed på det eksotiske og samtidigt ønsker at forstå det idehistoriske grundlag og de kulturstrømninger, der har taget sit afsæt i drømmen om sydhavsøerne”.
Klaus Wivel, Weekendavisen
”Frits Andersen har skrevet et pragtværk om Sydhavsøernes uskyldsrene og bloddryppende aftryk på den vestlige mentalitet.”
Presserum
Forlaget skriver:
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
5 september 2024
Historien lever i Den Gamle By 5. og 6. oktober
HISTORIEN LEVER 2024 Mød Aarhus Universitetsforlag på den historiske bogfestival HISTOREN LEVER i Den Gamle By den 5. og 6.…
4 september 2024
Efterårets første Bogtorsdag d. 12. september
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nye udgivelser til sæsonens…