Slaveejerens død

Om bogen

I 1782 udåndede H.C. Schimmelmann, rigets rigeste mand og største slaveejer. Det år blomstrede København som aldrig før med luksusforbrug og fester i prægtige palæer, fordi handelen med kinesisk te, indisk bomuld, jysk kød, caribisk sukker og afrikanske slavegjorte forsødede livet for en snæver elite. Under parykken havde Schimmelmann været hjernen bag hele menageriet. Han havde opkøbt den danske stats plantager i Vestindien, var rigets skatmester, og med sine skibe og selskaber købte og solgte han på et glødende globalt marked. Men det søde liv kom med en bismag af lig i lasten. For at nogle kan blive meget rige og privilegerede, må andre som regel være meget fattige og undertrykte.

Bliv indfanget af Niels Brimnes, historiker på Aarhus Universitet, når han fragter os tilbage til et florissant kapitel i danmarkshistorien, som langtfra er sort og hvidt.

Indholdsfortegnelse

Download indholdsfortegnelse (pdf-format)

Litteratur

Download litteratur (pdf-format)

Noter

Download noter (pdf-format)

Læseprøve

Download læseprøve (pdf-format)

Pressen skrev

Bent Blüdnikow, Berlingske
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
"Bogen er et begavet bud på at forstå den komplekse historie, der ikke udelukkende handler om slavegjorte mennesker fra Afrika.
(...) Der er tale om et særdeles fint værk, der forsøger at udvide debatten, så den ikke handler kun om de slavegjorte i Dansk Vestindien."

Johan Rosdahl, Magasinet, Dansk Vestindisk Selskab
"Bogen får sat nogle forhold på plads ved hjælp af noget så gammeldags som facts og giver således et væsentligt korrektiv til debatten. Måske kan den få aktivister til at tænke sig bedre om, inden de smider den næste statue i vandet. […] Der er helte, og der er skurke, og Schimmelmann er blot et særligt spektakulært eksempel. Men som nævnt er bogen, trods sin lidenhed, aktuelt særdeles nyttig ved sin påmindelse om forhold i Danmarks kolonitid som vi har fortrængt, glemt eller i virkeligheden aldrig har gjort os klart. Jeg vil gå så vidt som til at kalde den pligtlæsning for deltagere i kolonitids/slavedebatten. […] Brimnes giver et bud på hvor man kan få ”hele historien”, nemlig i fembindsværket Danmark og kolonierne (2017) som han selv er bidragyder til. Slaveejerens død er en inspirerende og velskrevet appetitvækker til dette store værk."

Poul Ulrich Jensen, Historie-online.dk
"Så svaret på, hvad de store formuer i København i slutningen af 1700-tallet byggede på, var hårdt arbejde udført af producenter over hele verden. Som forfatteren konkluderer, så er det, når nogen bliver så ualmindeligt rige og privilegerede som Schimmelmann et sted på jorden, fordi andre bliver eller forbliver fattige og undertrykte andre steder på jorden. Den regel er både gyldig for 1782 og i dag, og selv om den danske kolonifortid i de senere år har været genstand for en del debat, der overvejende har koncentreret sig om det dystre kapitel om sukker og slaver, er historien mere kompleks og omfatter også blandt andet teplukkere og bomuldsvævere. Og hvordan skal vi forholde os til den problematiske fortid? Det har der været adskillige meninger om. Et museum for slaveriet, undskyldning til efterkommere, smide buster og statuer af personer med tilknytning til slavehandelen i havnen. Eller skrive bøger, der kan nuancere debatten. Niels Brimnes har heldigvis valgt den sidste mulighed, og det er blevet en bog, der kan anbefales på det varmeste."

Katrine Lester, Bogblogger.dk
"I Slaveejerens død fortæller Niels Brimnes om de rigdomme, der strømmede til København. Om hvordan de blev skabt, og hvem der måtte lide for dem. 1700-tallet var ikke en tid, hvor de rige bekymrede sig meget om hvordan deres rigdom blev skabt – hverken den del der kom fra slaveri, den del der stammede fra fattiges arbejde i Asien eller for den sags skyld den del, der stammede fra undertrykte bønder i Danmark. Slaveriet var alligevel en grusomhed uden lige, og vi er ikke færdige med at diskutere hvordan vi håndterer denne del af historien."

Knud Meldgaard, Omnibus
"Det kan sikkert, på nogle af vore læsere, virke en smule ensformigt, at jeg (næsten) altid begynder en anmeldelse af en ny bog fra Aarhus Universitetsforlag med at rose det initiativ, der gennem serien 100 danmarkshistorier er en stadig rindende kilde til solid oplysning for store dele af den danske befolkning.

Bøger skrevet af seriøse forfattere, der på forunderlig vis lykkedes med at tale til både ”lærd og læg” uden at nogen føler at de bliver talt enten ned til eller det modsatte.

Bogen er skrevet af Niels Brimnes, der er historiker på Aarhus Universitet og hans bog falder smukt ind i den perlerække af bøger forlaget hidtil har udgivet

(…) fra forfatterens side, særdeles fremragende opsummering af tiden der beskrives og som primært står som et faktuelt budskab, der stadig gælder, nemlig: for at nogen kan blive rige må andre blive fattige.
❤️❤️❤️❤️❤️"

Lektørudtalelse, DBC
"Informativ historiebog som giver et indblik i de indviklede processer, som muliggjorde den økonomiske fremgang i 1700-tallets København."

Politiken
Kronik: "Misforståelser i debatten om Danmarks slavefortid"
23.03.2022

Avisen Danmark
Kronik: "Slavegjorte og sukker var vigtige kilder for rigdommen i 1700-tallets København"
10.03.2022

Berlingske
Artikel: "Tvind-tyrannen og Se og Hør for akademikere: Her er ugens ti bedste bøger"
07.03.2022

Presserum

Forside (jpeg)

Forside (pdf)

Download pressemeddelelse (pdf-format)