Sejren på Wembley
1983
En del af serien 100 danmarkshistorier (61) , og fagområdet Historie
Mere om bogen
Om bogen
”Goal by Simonsen!” Den 21. september 1983 besejrede det danske fodboldlandshold helt uhørt England 1-0 på det ikoniske Wembley Stadium. Straffesparket i kampens 36. minut viste sig enormt vigtigt: Sejrsrusen var euforisk og skabte et fællesskab uden lige – hele Danmarks landshold var en realitet. Det rød-hvide firserholds succes skyldtes ikke bare et stærkt forbund eller en træner med den rette re-seppt, men generationer af boldglade bønder og byboere. Amatørfodbold havde stået stærkt, lige siden en læderkugle trillede over grønsværen første gang i 1883. Og i over 100 år har fans og fæ hujet sig hæse i skummende debatter om amatører vs. professionelle, om fairplay og diktaturer, om kvinder og fodbold – og om dansken er bedre end svensken.
Ph.d. Christian Tolstrup Jensen dribler os gennem dansk fodboldhistorie. Vi skal ikke hjem, vi skal videre.
Indholdsfortegnelse
Litteratur
Læseprøve
Thomas Oldrup
Cand.mag. i historie og retorik. Thomas er ansvarlig for forlagets historieudgivelser og arbejder især med serien 100 danmarkshistorier, der ud over bøgerne omfatter videnspredning gennem en række partnere. Tidligere har han været dansk redaktør for bladet Alt om Historie, lavet radio, holdt foredrag, undervist og skrevet et hav af artikler og en halv snes bøger.
Pressen skrev
Katrine Lester, bogblogger.dk
"Han skriver så medrivende og indsigtsfuldt om dansk fodboldhistorie (…) når det kommer til fodbold er det godt med nogen, der kan kombinere det kritiske blik og den store kærlighed til spillet. Og dét kan Tolstrup Jensen i den grad, og Sejren på Wembley er guf for historie- og fodboldinteresserede læsere (…)
Der er mange historier at fortælle om dansk fodbold og de danske landshold. Jeg er imponeret over, hvor godt Sejren på Wembley kommer omkring fodboldhistorien på kun 100 sider. Jeg synes Tolstrup Jensen har valgt rigtigt ved at skære Sejren på Wembley til i stedet for at sprede sig over for meget på de få sider, som formatet tillader. Jeg synes også at Tolstrup Jensen skriver medrivende og sagligt, og jeg håber på flere fodboldhistoriebøger fra hans hånd, hvor han kan få flere vinkler med og formidle endnu mere sportshistorie."
Karsten Merrald Sørensen, Historie-online
"Historien om dansk fodboldhistorie er dog ikke en, der hverken starter eller slutter ved den legendariske kamp i 1983. Det står tydeligt, når man læser denne udgave af 100 danmarkshistorier, som Aarhus Universitetsforlag udgiver i disse år. På 100 sider udfolder forfatteren, ph.d. og idrætshistoriker Christian Tolstrup Jensen historien om dansk fodboldhistorie. (...)
[Bogen] trækker tråde helt op til den slutrunde, der løber af stablen i Qatar i vinteren 2022. Sejren på Wembley kan klart anbefales."
Hans Bolling, idrottsforum.org
”Christian Tolstrup Jensen har alltså lyckats skrivit en kort men innehållsrik och läsvärd bok om den danska fotbollens historia. Det går inte längre ens att använda tidsbrist som bortförklaring för att inte läsa in sig på dansk fotbollshistoria.”
Lektørudtalelse, DBC
"Velskrevet og informativ formidling af fodboldhistorien, som trækker en råd tråd 1883 frem til det nuværende meget lovende danske herrelandshold."
Forlaget skriver:
2 december 2024
Bogtorsdag d. 12. december
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
28 oktober 2024
Bogtorsdag d. 14. november
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…