Samlingssteder
Udenlandsk billedkunst i danske samlermiljøer 1690-1840
En del af fagområdet Kunst og æstetik
Mere om bogen
Om bogen
I 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet voksede antallet af danske kunstsamlinger, og adelige og borgerlige kappedes om at skaffe værker af de store nederlandske og italienske mestre til landet. Værker af Rembrandt, Rubens, Poussin og Tizian prydede snart væggene bl.a. i grev Moltkes københavnske palæ, på Johan Bülows herregård og i konsul Wests velbesøgte galleri ved Christiansborg. Det at samle var et socialt fænomen, og samlingerne var derfor oplagte samlingssteder for ejernes omgangskredse og andre kunstinteresserede.
I kølvandet på samleriet fulgte en underskov af kunsthandlere, eksperter og svindlere, ligesom kendskabet til samlingerne blev udbredt gennem de første kataloger og guidebøger. Samlingerne satte derved deres tydelige præg på samtidens kunst og i sidste ende på eftertidens kunstmuseer.
I Samlingssteder fortæller kunsthistoriker Jesper Svenningsen historien om danske kunstsamlere og deres skiftende kunstsmag. Bogen kortlægger samlermiljøets personer, værker og steder og kaster lys over, hvordan samlerne erhvervede sig deres skatte, og hvad der blev af værkerne.
Hør Jesper Svenningsen fortælle om Samlingssteder i forlagets podcastserie Fagbøger, der giver genlyd.
Produceret af Videnslyd.
Indholdsfortegnelse
Læseprøve
Pressen skrev
Gertrud Oelsner, 1700-tal. Nordic Journal for Eighteenth-Century Studies, vol. 22 (2025)
”Svenningsens bog skal læses af alle, der interesserer sig for den (for)historie, billedkunsten bærer med sig, men også af dem, der sætter pris på at få præsenteret ny viden i et tilgængeligt sprog og funderet på omfattende research og studier.”
Anders Ellegaard, Historie-online.dk
”Efter endt læsning må anmelderen erkende, at mængden af viden (og dannelse) er steget betydeligt. - Der ligger et stort arbejde og en stor viden bag denne bog. (...) Bogen er solidt indbundet og trykt på tykt papir, som ikke lader de mange fint trykte gengivelser af malerier skinne igennem til de forrige sider. En overraskende interessant bog om kunstsamlere i Danmark og de skiftende interesser for dansk og udenlandsk malerkunst i perioden 1690-1840.”
Forlaget skriver:
20 maj 2026
Forårets sidste Bogtorsdag 11. juni
Forårets sidste Bogtorsdag 11. juni Vær med når vi, sammen med Det Kgl. Bibliotek i Aarhus, fejrer forfatterne bag vores nye…
8 maj 2026
Spar op til 70% til sommer-lagersalg!
Vi gentager succesen og inviterer igen i år til vores store sommer-lagersalg, så sæt kryds i kalenderen onsdag den 10. j…
24 april 2026
Bogtorsdag den 7. maj
Vær med når vi, sammen med Det Kgl. Bibliotek i Aarhus, fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtorsdag den 7.…