Rejsen til nordlysets land
Therkel Mathiassens dagbøger fra 5. Thule-ekspedition
En del af fagområderne Historie, Arkæologi (generel) og Arktiske studier
Mere om bogen
Om bogen
Rejsen til nordlysets land er dagbøger ført af den unge videnskabsmand Therkel Mathiassen, da han 1921-23 deltog i den berømte 5. Thule-ekspedition. Dagbøgerne, der her udgives for første gang, er skrevet af et menigt medlem af ekspeditionen og giver derfor et helt andet blik på ekspeditionslivet, end det vi kender fra lederen Knud Rasmussens beskrivelser. Uvidende om, hvad morgendagen vil bringe, følger vi den strabadserende rejse i et ofte skånselsløst arktisk univers, som også byder på oplevelser af stor skønhed. Vi ser nye sider af deltagernes indbyrdes og til tider uforsonlige forhold og er førstehåndsvidner til, hvordan de lokale inuit yder en uvurderlig indsats.
De to år i Arktis forandrede ikke blot en ung mands liv totalt, hans arkæologiske resultater ændrede også fundamentalt forståelsen af inuits oprindelse og kulturhistorie.
Dagbøgerne er udgivet og kommenteret af Dorte Rørbeck Mathiassen, der er ph.d. i geologi og barnebarn af Therkel Mathiassen.
Hør Dorte Rørbeck Mathiassen fortælle om Rejsen til nordlysets land i forlagets podcastserie Fagbøger, der giver genlyd.
Indholdsfortegnelse
Læseprøve
Pressen skrev
Erik Ingemann Sørensen, Historie-online
"Bogen igennem føles det, som står man umiddelbart bag den 29-årige arkæolog og oplever det hele sammen med ham. Bogen igennem har Dorte Rørbeck Mathiassen skrevet fine, uddybende faglige kommentarer, der hjælper læseren med at forstå særlige forhold, så man ikke selv skal til at finde ud af, hvordan det hele hænger sammen. Herlig hjælp. (...) Som det fremgår, er der her tale om en aldeles enestående bog. Therkel Mathiassens fortællestil, hans saglige fremstillinger, hans kamp for overlevelse i den voldsomme natur løfter bogen til et særdeles højt niveau – uden at tabe læseren undervejs."
Opdagverden.dk
Artikel: "Dagbøger udgives for første gang: Rejsen til Nordlysets land. Therkel Mathiassens dagbøger fra 5. Thule-ekspedition."
Lektørudtalelse, DBC
"Virkelig flot og spændende bog, som kaster nyt lys over de hidtidige beskrivelser af den berømte ekspedition."
Kristeligt Dagblad
Interview: "Gemte dagbøger fra Thule-ekspedition afslører mordforsøg og grænseoverskridende samkvem"
05.04.2024
Forlaget skriver:
2 december 2024
Bogtorsdag d. 12. december
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
28 oktober 2024
Bogtorsdag d. 14. november
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…