Den nye amerikanske roman
En del af serien Verdenslitteratur (3) , og fagområdet Litteratur
Mere om bogen
Om bogen
Amerikansk litteratur er i de senere år blevet beskyldt for at vende verden ryggen og for ikke at deltage i verdenslitteraturens globale dialog.
Denne bog viser imidlertid, hvordan det snarere er splittelsen mellem det intime og de globale perspektiver, der kendetegner amerikansk litteratur gennem de seneste to årtier.
Den nye amerikanske roman kortlægger de vigtigste strømninger i perioden og præsenterer en række af dens mest markante forfatterskaber og brudflader. Den går tæt på terrorangrebene i 2001, der skabte en bølge af indadvendte 9/11-romaner, og på postironiske forfattere som David Foster Wallace og Jonathan Franzen, som gør op med tidligere tiders altfavnende litterære udtryk og sætter det personlige og nærværende på dagsordenen. Men den sætter også fokus på, hvordan andre store amerikanske forfattere nu igen orienterer sig mod globale perspektiver og skriver deres værker ind i verdenslitteraturen.
Bogen tegner for første gang på dansk et samlet billede af den moderne amerikanske litteratur. Den fortæller historien om USA i en tid efter terrorangrebene, hvor splittelsen mellem det indadvendte og det udadvendte er mere aktuel end nogensinde før.
Henrik Jensen
Cand.mag. i litteraturhistorie. Henrik redigerer primært bøger inden for litteratur og miljøvidenskab og står bl.a. bag serierne Verdenslitteratur og Miljøbiblioteket. Henrik startede på forlaget som ung praktikant i 2007 og har været rundt i mange hjørner på forlaget.
Pressen skrev
"Andersen er en af de absolut mest velformulerede litteraturforskere, Danmark kan byde på i dag. Selvom de problemstillinger, han arbejder med, ofte kan være ganske komplekse, føles det alligevel som god hyggelæsning, når man går i gang med noget, denne forfatter har skrevet…"
Kulturkapellet.dk
"Tore Rye Andersen skriver klogt og klart om den amerikanske roman og nogle af de former, den har taget de seneste årtier."
Litteraturnu.dk
"Tore Rye Andersen ... er en af dem i landet, der har mest forstand på sit emne."
Tonny Vorm, Information
"Bogen fungerer blandt meget andet som en kvalificeret vejviser igennem den nye amerikanske romans landskab ... Tore Rye Andersen analyserer begavet værkernes karakterer og temaer, og han inddrager vidende både historie og moderne samfundsforhold. Derved bliver analyserne meget læsevenlige og meget givende... Tore Rye Andersen fortjener ros for sit rigt varierede, nuancerede og præcise sprog. Det er i den grad inspirerende at læse hans bog..."
Anders Juhl Rasmussen, Kristeligt Dagblad
"[B]ogen er en særdeles interessant og velvinklet gennemgang af den nye amerikanske roman … HELT FREMRAGENDE er kapitlerne om postironikerne (Rye Andersens prædikat), dvs. opgøret med postmodernisternes ironi, som tager form som en ny orientering mod intimsfæren."
❤ ❤ ❤ ❤ Kim Skotte, Politiken
Forlaget skriver:
2 december 2024
Bogtorsdag d. 12. december
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
28 oktober 2024
Bogtorsdag d. 14. november
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…