Nydelse
En del af serien Tænkepauser – viden til hverdagen (31) , og fagområdet Filosofi og etik
Mere om bogen
Om bogen
Mm, åh, ih. Tre nydelsesfulde udtryk, som vi udstøder jævnligt. For vi elsker at nyde. Nogle guffer en plade chokolade eller kigger på skyerne en sommerdag. Andre lader sig piske i en swingerklub. Åh, hvilken vidunderlig smerte. Ryggen brænder og bløder. For de fleste lyder det som ren tortur. Det er det måske også, men ifølge Rasmus Ugilt, filosof fra Aarhus Universitet, er der nogle gange end ikke en hårfin grænse mellem nydelse og den smertefulde modsætning. Af og til er der bare mere nydelse i av end både mm, åh og ih.
Indholdsfortegnelse
Blå himmel, sex og chokoladekage
Nationalisme og dåselatter
Fornuftens fornøjelser
Smertefuld nydelse og omvendt
Fri os fra nydelsen
Jakob Vestergaard
Cand.mag. i medievidenskab og multimedia. Jakob er redaktør af serien Tænkepauser og arbejder derudover oftest med bredt formidlende bøger. Han er også magasinredaktør ved Jyllands-Posten og har tidligere været bl.a. rejseredaktør for Dagbladet Information, redaktør i Politikens Hus, ekstern lektor på Aarhus Universitet og medieforsker i DR.
Pressen skrev
Lotte Kirkeby Hansen, Kristeligt Dagblad
"Når man først elsker, så elsker man: sin daglige avis, sit politiske parti og sine umulige unger. Og det samme gælder for Aarhus Universitetsforlags lille genistreg "Tænkepauser". Såvel anmeldere som læsere har taget serien til sig i sjælden grad, og når forlaget med sin 31. Tænkepause formår at holde det tårnhøje niveau, så kan man heldigvis stadig retfærdiggøre sin anmelderautomatbegejstring.
I Nydelse blander filosoffen Ramus Ugilt kompetent og pædagogisk popkultur, filosofi, religion og personlige betragtninger. Han skriver med et meget tydeligt og eksplicit afsenderjeg, der gør teksten mere nærværende og umiddelbar - og nemmere at identificere sig med - end visse andre Tænkepauser."
Bent Birk Kristensen, lektørudtalelse
"En forholdsvis letlæst og tankevækkende introduktion til begrebet nydelse og hvilke modsætningsfyldte elementer det indeholder. De mange eksempler er med til at tydeliggøre fænomenets kompleksitet, og bogen fungerer som en fin lille forskningsbaseret indføring i et emne, som interesserer mange."
Maria Guldager Rasmussen, Litteratursiden
"Endnu et pletskud i den succesfulde Tænkepause-serie. Rasmus Ugilt skriver let og delikat om den både skønne og afskrækkende nydelse."
"[...] i tilfældet Nydelse, som er skrevet af filosof fra Aarhus Universitet, Rasmus Ugilt, har min umiddelbare reaktion været: "Det var li´ godt sat..s!" (Henåndet på den eftertænksomme måde, vel at mærke.) Tænksom bliver man stort set hver gang efter mødet med en Tænkepause, men decideret benovet over begrebets (i dette tilfælde nydelsens) beskaffenhed, bliver jeg ikke så tit. Nydelsen har dog givet mig mere end normalt at tænke over - dén er nemlig en langt mere kompliceret størrelse, end jeg gik rundt og troede."
"Både som læser og som anmelder af en Tænkepause er man godt hjulpet på vej af såvel konkrete eksempler, der er med til at gøre det komplekse begribeligt, som de i bogen allerede indbyggede highlights, der er markeret med farvet skrift og små talebobler. Disse fremhævelser i teksten kan næsten gå hen og blive bonmots, man har lyst til at tage med sig ud i verden."
Presserum
I presserummet kan du finde pressemeddelelser, forsidebilleder og forfatterfoto. Du er altid velkommen til at kontakte os her https://unipress.dk/kontakt/, hvis du mangler andet materiale.
Forfatterfoto (fotokreditering: Poul Ib Henriksen)
Forside, høj opløsning (pdf-format)
Links
Læs et interview med Rasmus Ugilt på magasinet Turbulens' hjemmeside.
Forlaget skriver:
2 december 2024
Bogtorsdag d. 12. december
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
28 oktober 2024
Bogtorsdag d. 14. november
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…