Måltidet som stilleben
Fra offergave til fastfoodobjekt
En del af fagområdet Kunst og æstetik
Mere om bogen
Om bogen
Sødt, salt og syndigt. Mad er en hovedingrediens i livet, og måltidet er et af de mest elskede motiver i billedkunsten. Siden antikken har kunstnere haft det daglige brød på menuen. Men de udstiller ikke kun grøntsager og østers. De udstiller også synd, renhed og fordærv.
I Måltidet som stilleben. Fra offergave til fastfoodobjekt præsenterer kunsthistoriker Lise Bek måltidsstillebenet og undersøger de forestillinger, man i årtusinder har gjort sig om mad. Hun følger motivet gennem kunsthistorien frem til i dag og afdækker dets mange moralske, politiske og religiøse betydninger. Undervejs udforsker hun blandt andet den kristne middelalders symboltænkning, modreformationens mystik og modernismens madkamp. Og hun viser, hvordan de ofte simple anretninger udfordrer kunstens traditionelle grænser som popkunst og kvindekamp, mens de til stadighed forfører – og bedrager – den sultne beskuer.
Indholdsfortegnelse
Læseprøve
Pressen skrev
Anne Birgitte Langkilde Hundahl, lektørudtalelse
"Stort, flot og gennemarbejdet værk med mange smukke gengivelser af måltidsstilleben. Værket holder et højt fagligt niveau, men forfatterens glimrende formidling gør det også tilgængeligt for den alment kunstinteresserede."
"Fornem udgivelse. Anbefales varmt."
Troels Laursen, Nordjyske Stiftstidende – 5 stjerner
”I denne letlæste bog kommer (Lise Bek, red.) omkring den kristne middelalders symboltænkning, modreformationens mystik og modernismens madkamp. Lise Bek viser, hvordan de ofte simple anretninger udfordrer kunstens traditionelle grænser som popkunst og kvindekamp, mens de til stadighed forfører og bedrager den sultne beskuer.
Bogen sætter det hele sammen, så det bliver en sanselig fornøjelse selv at lede videre i kunsten, man møder.
Det er hamrede flot og utrolig appetitligt udført.”
Anne Wehner, Bogblogger.dk
Mesterværket “Måltidet som Stilleben: fra offergave til fastfoodobjekt” af kunsthistorikeren Lise Bek er på alle måder et stort, grundigt og informationsrigt værk. […] Med et imponerende højt niveau og research i verdensklasse forklarer forfatteren, hvordan kunstnerne ikke kun malede fødevarer – de malede også synd, renhed og fordærv. […].
Bogen har et righoldigt billedmateriale, hvor der vises eksempler på nøje udvalgte stilleben fra tusind år tilbage og til nutidens popkunst og fotografi. Alle billeder ledsages af fine noter, og der er en grundig gennemgang af hvert billede, der vises tæt på dette. Det gør bogen overskuelig og tydeliggør forfatterens intentioner og budskaber. Det er simpelthen formidling i klasse A.
Bogens imponerende billedside er alene nok til at anbefale den på det varmeste. Den er repræsentativ for de forskellige epoker, og forfatteren drager hele bogen igennem relevante sammenligninger mellem nutid og fortid. Det er med til at gøre dette videnskabelige værk let tilgængeligt.
Hvis man holder af både mad og kunst, får denne vidunderlige og sanselige bog tænderne til at løbe maraton og maven til at knurre. Og forfatterens sublime formidlingsevne gør bogen tilgængelig for almindeligt kunstinteresserede. En fornem og smagfuld udgivelse, der anbefales på det varmeste.
Læs hele anmeldelsen her:
Presserum
I presserummet kan du finde pressemeddelelser og forsidebillede. Du er altid velkommen til at kontakte os her https://unipress.dk/kontakt/, hvis du mangler andet materiale.
Forlaget skriver:
2 december 2024
Bogtorsdag d. 12. december
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
28 oktober 2024
Bogtorsdag d. 14. november
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…