
Modstand mod psykiatri
Antipsykiatri og reformer i fortid og fremtid
En del af fagområdet Psykologi
Mere om bogen
Om bogen
Gennem hele psykiatrihistorien har behandlingen af psykiatriske patienter mødt modstand og protester. Både i Danmark og i udlandet. Et af de mest kendte danske eksempler er forfatteren Amalie Skrams nøgleromaner om 6. afdeling på Københavns Kommunehospital, hvor lægerne og ikke mindst overlæge Knud Pontoppidan bliver genstand for alvorlig kritik. Senere kom modstanden fra græsrodsbevægelser og patientforeninger, der var stærkt inspirerede af den engelske og italienske antipsykiatribevægelse.
I Modstand mod psykiatri analyserer tidligere overlæge og professor Per Vestergaard de områder af psykiatrien, som især har været genstand for kritik. Det gælder de nedslidte anstalter, patienternes manglende retssikkerhed, tvivlsomme eller ligefrem farlige behandlingsmetoder og ikke mindst de magtfulde psykiateres dominans. Samtidig ser han på, hvad den moderne psykiatri har lært af denne modstand, og hvilke positive forandringer den har medført for patienterne. Endelig peger han på, at modstanden har ført til en mere åben debat, der i dag inkluderer såvel patienter og pårørende som fagpersoner og politikere. Den debat er et helt nødvendigt grundlag for fremtidige reformer af psykiatrien.
Indholdsfortegnelse
Læseprøve
Pressen skrev
Anne Lindhardt, Ugeskrift for læger
"Bogen er velskrevet og underholdende. Især i den historiske del kommer forfatteren vidt omkring og beskriver nogle udviklingslinjer, der fortsat har indflydelse på psykiatrien."
Lektørudtalelse, DBC
"Som helhed er bogen velkomponeret med gode (og skræmmende!) eksempler fra psykiatrihistorien."
Ole Sonne, Dansk Medicinhistorisk Årbog 2024
"En velskrevet og meget tankevækkende bog, som varmt kan anbefales til alle med bare et minimum af interesse for vores aktuelle samfund."
Netop udkommet
Forlaget skriver:
5 maj 2025
Lagersalg 3. juni 2025
Sæt kryds i kalenderen, og kig forbi, når vi holder stort sommerlagersalg tirsdag den 3. juni 2025 fra kl. 12.00 til 18.00. K…
24 april 2025
Bogtorsdag 8. maj 2025
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
3 april 2025
Bogtorsdag den 10. april
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til årets…