Ma(d)skulinitet
Kønskamp i tv-køkkenet
En del af fagområderne Kønsforskning og Sociologi
Mere om bogen
Om bogen
Når tv-kokke som Jamie Oliver, Gordon Ramsay og brødrene Price toner frem på skærmen, laver de ikke kun mad. De mixer også maskulinitet. For når en mand laver mad, laver maden også manden. Det mener madkulturforsker Jonatan Leer, der i Ma(d)skulinitet. Kønskamp i tv-køkkenet viser, hvordan og hvorfor celebrity chefs siden 90'erne har udfordret og fornyet den traditionelle maskuline identitet. Når mænd laver mad på tv, ser vi i dag ikke kun den professionelle uniformerede kok eller den frankofile levemand. Vi møder også drengerøven, der gør det cool at lave mad derhjemme, gastronomen, der kobler mad med nationale fortællinger og madaktivisten på mission for sundere madvaner og maddannelse. Det viser sig imidlertid, at når kokkene konstruerer køn, identitet og idealer, lægger de sig overraskende ofte op ad en traditionel, patriarkalsk mandefigur.
Indholdsfortegnelse
Madlavning og mandelavning
Maskulinitet i forandring
Madprogrammets historie og kønning
Rechefisation
Tv-kokken som kønsopdrager
Gastronationalisme i tv-køkkenet
Madlavning som maskulin eskapisme
Madmænd og posttraditionel maskulinitet
Pressen skrev
Linea Maja Ernst, Weekendavisen
"Leer bruger en kulturkritisk, intersektionelt feministisk metode til at pille programmerne fra hinanden. Det er meget sjovere, end det lyder."
"Ma(d)skulinitet er fuld af analyser af de subtile (og knap så subtile) former for styring, der finder sted i madprogrammerne. Det gælder forhandlinger mellem landkrop og bykrop, og det gælder spørgsmålet om, hvem der har forrang, når 'fimset' metroseksuel fransk kok tager til provinsen for at lære at slagte får af en 'tætbygget' mandlig landbefolkning. Er det udtryk for moralsk ansvarlig madaktivisme, når Jamie's Ministry of Food vil gøre op med fedmeepedimien i Storbritannien, eller er det klasseafsky og tvang forklædt som gode råd? Leer har et skarpt kritisk øje for al den ellers usynlige røg, der følger med den moderne mands indtog i køkkenet."
Weekendavisens Kritikerliste
"Skøn klogebog om, hvad kendiskokke og madprogrammer fortæller os om en maskulin krise, nye idealmænd og nostalgi efter en patriarkalsk fortid."
Forlaget skriver:
2 december 2024
Bogtorsdag d. 12. december
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
28 oktober 2024
Bogtorsdag d. 14. november
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…