
Lektien fra Kenya
Skole, liv og læring i verdens udkant
En del af fagområderne Antropologi og Pædagogik
Mere om bogen
Om bogen
Lærerliv i Afrika kan lede tanken hen på stråtækte skoler under primitive forhold. Men i denne bogs observationer af fire læreres erfaringer ved skoler i landsbyen Lwak i det vestlige Kenya sættes der flere ansigter på uddannelse i en ulandssammenhæng.
Her finder vi den intellektuelle lærer Grace fra den kulturelle overklasse, den snedige skoleleder Amalla, den fattige, udslidte og omsorgsfulde pædagog Maureen og den antiautoritære Otien, der har moderne ambitioner om at integrere sin skole med lokalsamfundet. Man synes, man har hørt historien før - om læreres kamp for anerkendelse og identitet i skyggen af det officielle undervisningssystems magt og mangel på ressourcer. Men noget er alligevel anderledes.
Gennem feltstudier af de fire personers omdømme og egne ord får forskere, undervisere og studerende inden for pædagogisk antropologi, socialpsykologi, professionaliserings- og uddannelsesforskning anledning til at tilegne sig et skoleliv, der både er genkendeligt og fremmed.
Indholdsfortegnelse
I verdens udkant
Det usynlige fællesskab
Læreren i skolekulturen
Det personlige lærerliv
Lektien
Pressen skrev
Jens Aagaard-Hansen, Forskningsleder, Steno Health Promotion Centre
"Lektien fra Kenya giver et unikt indblik i en del af verden, som vi normalt ikke stifter bekendtskab med: folkeskoler og lærerliv på landet i Kenya. På baggrund af flere års feltarbejde, giver Kari Dahl os et nuanceret kendskab til glæder og sorger, udfordringer, værdier og sociale relationer i denne landsbyskole. Man kan smage og lugte, høre og se det for sig hjulpet af de mange skildringer, som danner grundlaget for dette videnskabelige værk."
Marianne Søgaard Andersen, Metropolitan University College
"Lektien fra Kenya er en skøn fortælling fra et feltarbejde i den Kenyanske del af den afrikanske Rift Valley. Det er en farvestrålende bog med beskrivelser og historier, som går tæt på de udfordringer og omstændigheder, som feltarbejderen møder lokalt. Bogen giver os en nuanceret beskrivelse af et lokalmiljø, hvor vi samtidig med at forstå noget om politiske og uddannelsesmæssige strukturer kommer tæt på og får et unikt indblik i dagligdagen hos de mennesker, vi møder."
Links
Forlaget skriver:
27 november 2023
Ekstraordinært flyttelagersalg 5. og 6. december i Aarhus
Kig forbi, når vi holder ekstraordinært flyttelagersalg tirsdag den 5. december og onsdag den 6. december – begge dage fra kl…
14 november 2023
Black Friday den 24. november
Black Friday nærmer sig! Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og vær blandt de første til at få besked om vores gode tilbud …
13 november 2023
Bogtorsdag 14. december
Vær med, når Aarhus Universitetsforlag og Det Kgl. Bibliotek - Aarhus - fejrer månedens forfattere og nye bøger. 14. decembe…