Købstadens metamorfose
Byudvikling og byplanlægning i Århus 1800-1920
En del af serien Skrifter om Dansk Byhistorie (2) , og fagområderne Historie (19.-20. årh.) og Historie (Århus)
Redigeret af
Søren Bitsch Christensen
Mere om bogen
Om bogen
Omkring 1800 var Århus en lille, fortættet handels- og håndværksby beboet af godt 4.000 indbyggere og med torvene i byens midte som det økonomiske og sociale midtpunkt. Ved århundredets slutning var indbyggertallet vokset til flere end 50.000, byen havde spredt sig ud over de middelalderlige grænser, og dele af de omkringliggende sognekommuner og landsbyer var blevet indlemmet i købstadskommunen. Nye kvarterer var opstået med særlige beboer- og erhvervssammensætninger, og selv om der stadig var mange små håndværksforetagender, lå tyngden i byens erhvervsliv nu hos storhandelen og industrien. Byens udvikling afspejlede dermed forandringen af købstæderne landet over. Bogen er koncentreret om en række enkeltstudier, der sigter mod at give en ny forståelse af den moderne bys fremkost. Byens forandring anses således ikke for at være et resultat af tilfældighedernes spil, idet byplanlægningen og den kommunale forvaltning tillægges en særlig betydning på et tidligt tidspunkt. Nye tilgange og metoder anvendes for at forstå forandringen af byens rumlige strukturer. Med udnyttelsen af digitale kort på grundlag af massekilder viser bogen, hvordan elektronisk visualisering i højere grad end ord kan blotlægge skiftende mønstre i beboelse, erhverv og immigration.
Indholdsfortegnelse
Læseprøve
Pressen skrev
Ole Hyldtoft Historisk Tidsskrift
"De to forfattere fremlægger og analyserer meget nyt og interessant materiale om byudviklingen i Århus [...] på en læservenlig måde. Bogens layout med mange farvelagte kort virker også tiltalende ... en kyndig og nyttig oversigt over købstædernes forskellige, men i det hele meget sparsomme muligheder for at påvirke byudviklingen frem til 1900 ..."
Henrik Fode Historie
"Som den foreligger rummer den adskilligt, der giver gode muligheder i en undervisningssammenhæng."
Forlaget skriver:
28 oktober 2024
Bogtorsdag d. 14. november
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
5 september 2024
Historien lever i Den Gamle By 5. og 6. oktober
HISTORIEN LEVER 2024 Mød Aarhus Universitetsforlag på den historiske bogfestival HISTOREN LEVER i Den Gamle By den 5. og 6.…