Internationaliseringen af den offentlige forvaltning i Danmark
Forandring og kontinuitet
En del af serien Magtudredningen, bogserien , og fagområdet Samfundsvidenskab
Udsolgt fra forlaget
Redigeret af
Martin Marcussen og
Karsten Ronit
Med bidrag af
Jørgen Grønnegaard Christensen,
Carsten Daugbjerg,
Carsten Strøby Jensen,
Flemming Just,
Torben Beck Jørgensen,
Tim Knudsen,
Martin Marcussen,
Gorm Rye Olsen,
Karsten Ronit og
Mogens Rüdiger
Mere om bogen
Om bogen
Det er manges opfattelse, at internationaliseringen af det danske samfund har taget fart i de senere år. Det er ligeledes en almindelig vurdering, at den omsiggribende internationalisering forårsager politiske og administrative reformer i Danmark, der medfører, at specifikke danske forvaltningstraditioner og karakteristika udviskes.
Nogle betragter denne udviklingstendens med betydelig mistro og taler om, at de demokratiske beslutningsprocesser herhjemme udhules af udefra kommende faktorer. Andre ser mere optimistisk på udviklingen, idet de ser internationaliseringen som en udvidelse af det politiske handlerum.
Men hvori består internationaliseringen? Hvordan virker den i praksis? Hvilke konsekvenser har den for den danske offentlige forvaltning? Dette er hovedspørgsmålene, som i denne bog søges besvaret af en række danske samfundsvidenskabelige forskere. Det konkluderes, at internationaliseringen, selv om den i disse år har fået ekstra megen opmærksomhed fra politisk side, ikke er noget nyt fænomen. Faktisk kan der peges på forvaltningsdimensioner, der var mere internationaliserede for flere hundrede år siden end i dag. Det konkluderes også, at internationaliseringen kommer til udtryk på et utal af forskellige måder i forskellige forvaltningssektorer.
Kapitler om landbrugsforvaltningen, energiforvaltningen, arbejdsmarkedsforvaltningen og forvaltningen på bistandsområdet viser, at der ganske vist finder en internationalisering sted, men også at typiske danske traditioner er ganske robuste. Med henblik på at hjælpe os til at forstå disse internationaliseringsmønstre opstilles nogle hypoteser om forandringstræghed og -modtagelighed i den danske offentlige forvaltning.
Indholdsfortegnelse
Martin Marcussen og Karsten Ronit: Kapitel 1. Internationalisering af den offentlige forvaltning i Danmark: strukturer, opgaver og relationer
Tim Knudsen: Kapitel 2. Fra politicus til politicus? Forvaltningsinternationalisering i et historisk perspektiv
Jørgen Grønnegård Christensen: Kapitel 3. Den fleksible og robuste forvaltning
Torben Beck Jørgensen: Kapitel 4. Forvaltningsinternationalisering i dag. En oversigt over former og udbredelse
Carsten Daugbjerg og Flemming Just: Kapitel 5. Internationaliseringen af landbrugsforvaltningen og nationale magtkonstellationer
Carsten Strøby Jensen: Kapitel 6. Mellem national egensindighed og internationalisering - arbejdsmarkedsforvaltningen i en brydningstid
Mogens Rüdiger: Kapitel 7. Energiforvaltningen - fra nationalisering til internationalisering og liberalisering
Gorm Rye Olsen: Kapitel 8. Forvaltningen af bistanden til den tredje verden og det internationale politikfællesskab
Martin Marcussen og Karsten Ronit: Kapitel 9. Konklusioner, hypoteser og udfordringer
Litteratur
Om forfatterne og redaktørerne
Forlaget skriver:
2 december 2024
Bogtorsdag d. 12. december
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
28 oktober 2024
Bogtorsdag d. 14. november
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…