
Globale og postkoloniale perspektiver på dansk kolonihistorie
En del af fagområdet Historie
Mere om bogen
Om bogen
Danmarks fortid som kolonimagt og slavenation er mere aktuel end nogensinde. Det globale opgør med racisme og kontroversielle symboler fra kolonihistorien har bredt sig til Danmark, hvor politiske aktivister malede ”DECOLONIZE” på statuer af grønlandsmissionæren Hans Egede både i Nuuk og København, og kunstgruppen Anonyme Billedkunstnere smed ”slavekongen” Frederik V’s buste i Københavns havn.
Mens aktivisterne og mange indbyggere i tidligere danske kolonier anser Danmarks fortid som arnestedet for nutidens racediskrimination opfatter andre postyret som en selvpinerisk og proportionsløs dyrkelse af Danmarks fortidssynder. Ikke mindst derfor er det vigtigt, at forskere forholder sig kritisk til dansk kolonihistorie og kvalificerer fortidens rolle i aktuelle diskussioner om Danmarks kolonihistorie.
I Globale og postkoloniale perspektiver på dansk kolonihistorie præsenterer ni forskere udvalgte postkoloniale og globalhistoriske strømninger. Hver især tager de udgangspunkt i konkrete eksempler fra enten Dansk Vestindien, Grønland, Indien, Island, København, Sápmi eller Siam. Bogen åbner nye perspektiver på Danmarks fortidige engagement i verden, som trænger sig på i aktuelle debatter om eksempelvis identitetspolitik, rigsfællesskab og racisme.
Hør Søren Rud fortælle om Globale og postkoloniale perspektiver på dansk kolonihistorie i forlagets podcastserie Fagbøger, der giver genlyd
Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitetsforlag.
Indholdsfortegnelse
Læseprøve
Netop udkommet
Forlaget skriver:
28 juli 2025
Bogtorsdag efterår/vinter 2025
Vi glæder os til at tage hul på efterårssæsonen af Bogtorsdag. Allerede den 11. september inviterer vi til en række oplæg med…
28 juli 2025
Kulturmødet Mors 2025
Find os på KulturVejen i AUtoCampus til dette års Kulturmødet Mors fra den 21. - 23. august. Vi inviterer til en række spænde…
21 maj 2025
Forårets sidste Bogtorsdag 12. juni
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…