Faste forhold - flygtige forbindelser

Om bogen

Der er en lang tradition for, at interesseorganisationerne spiller en betydelig rolle, når lovgivningen formuleres, besluttes og gennemføres. Det har især været lønmodtagernes og erhvervenes organisationer, som har haft et tæt samspil med de politiske og administrative beslutningstagere. Med tiden er imidlertid også organisationerne inden for kultur, uddannelse, kirke, idræt, miljø, sundhed, sociale forhold mv. kommet til at spille en politisk rolle.

Bogen viser, at traditionen for en tæt inddragelse af organisationerne blev etableret allerede før 1. Verdenskrig, mens den gyldne periode for det korporative samfund var de første årtier efter 2. Verdenskrig.

Siden da har forholdene gradvist ændret sig. Samspillet med organisationerne er i dag præget af større pluralisme og åbenhed, og Folketingets medlemmer er mindre bekymrede for organisationernes politiske indflydelse end tidligere. Ikke desto mindre har uligheden været stigende, når man ser på, hvilke organisationer der har et tæt samspil med centraladministrationens embedsmænd og med Folketinget. Organisationerne med mange kontakter på Slotsholmen er især dem, der har mange medlemmer og mange penge.

Indholdsfortegnelse

Forord

Kapitel 1. Faste forhold - flygtige forbindelser

Kapitel 2. Demokrati og organiserede interesser

Kapitel 3. Etableringen af faste forhold - 1900-1945

Kapitel 4. Modne forhold - 1945-1975

Kapitel 5. Faste forhold under opbrud - 1975-2000

Kapitel 6. Europæisering

Kapitel 7. Følg pengene

Kapitel 8. Kan korporatisme skabe konsensus?

Kapitel 9. Tættere forbindelser, løsere forhold: organisationerne og Folketinget 1980-2000

Kapitel 10. Demokrati, stat og organisationer i det 20. århundrede

Appendiks. Bogens data

Litteratur

Pressen skrev

Ole P. Kristensen, Politica

"[...] en bog, der grundigt, minutiøst og kompetent empirisk afdækker relationerne mellem stat og organisationer i det 20. århundrede."