Fagligt lavt præsterende elever

Om bogen

FAGLIGT LAVT PRÆSTERENDE ELEVER FINDES KUN I E-BOGSUDGAVE OG IKKE SOM TRYKT BOG.

Frem til midten af 1960’erne har elever, der har fået specialundervisning, haft generelle indlæringsvanskeligheder eller specifikke indlæringsvanskeligheder og har dermed været fagligt lavt præsterende i skolen. Elever med adfærdsmæssige problemer begyndte derefter også at komme i fokus, og siden en ændring af folkeskoleloven i 1970 har de været en del af specialundervisningens område, også selv om de ikke har faglige vanskeligheder.

Det er derfor et interessant spørgsmål, om der i dagens folkeskole, hvor ansvaret for tildeling af forskellige former for støtte i høj grad påhviler skolelederen, er forskelle på, om fagligt lavt præsterende elever får støtte eller ikke får støtte. Og om det er karakteristika ved eleverne, der betinger eventuelle forskelle. Dette spørgsmål søges besvaret i nærværende rapport.

Hovedindtrykket fra data og fra analyserne er, at når vi fokuserer på en gruppe af elever, som er relativt ens med hensyn til faglige kompetencer – og relativt lavt præsterende – ser det ud til at være næsten helt tilfældigt, hvem der modtager støtte, og hvem der ikke gør.

Når vi ser på egentlige funktionsnedsættelser, så er der til gengæld en klar tendens til, at elever med læringsrelaterede vanskeligheder modtager støtte hyppigere end elever uden sådanne vanskeligheder. Man kan også se, at der er en betydelig overvægt af drenge, og at der er en klar overvægt af børn med diagnoser i den gruppe, der tildeles støtte. Hvad angår effekten af støtte, fremgår det, at elever med støtte oplever at modtage mere kvalificeret undervisning end elever, der ikke får støtte. Men vi kan også se, at støtteeleverne oplever en lavere social trivsel.

Dette værk er beskyttet under Creative Commons Navngivelse – Ikke Kommerciel – Ingen Bearbejdelse 4.0 International Licens

Indholdsfortegnelse

Download indholdsfortegnelse (pdf-format)