Bibel og etik
Konkrete og principielle problemstillinger
En del af fagområdet Teologi
Mere om bogen
Om bogen
Bibel og etik behandler spørgsmålet om, hvilken autoritet man skal tillægge Bibelen i forbindelse med aktuelle etiske problemstillinger. Spørgsmålet drøftes ud fra en analyse af konkrete emner og principielle overvejelser.
I bogens konkrete del undersøges seks emneområder: forholdet mellem fattige og rige; vold, ikke-vold og fjendekærlighed; de kristne og staten; kvinde og mand - underordning eller ligestilling; homoseksualitet samt ægteskab og skilsmisse.
På nogle områder er der væsentlige forskelle mellem de bibelske udsagn. Det er derfor nærliggende at spørge, om det er muligt at skelne mellem forpligtende og ikke-forpligtende udsagn. Hvilke tekster og hvilke perspektiver ønsker vi at prioritere og hvorfor?
I den principielle del af bogen drøftes en række etiske modeller. Her overvejes især Bibelens forhold til tre andre etiske kilder: tradition, fornuft og erfaring.
Endelig gives der i bogens sidste del en analyse af etikken i spændingsfeltet mellem menighed og samfund. Nytestamentlig etik er først og fremmest en fællesskabsetik, og det medfører, at den etiske refleksion må have karakter af en fælles læreproces. Det er nødvendigt at finde en model for, hvordan man sammen kan tackle uenighed om etiske problemstillinger.
Indholdsfortegnelse
Indledning:1. Nytestamentlig forskning og nutidig etik
2. Hermeneutik og etik
1. del: Konkrete etiske emner:
1. Forholdet mellem fattige og rige
2. Vold, ikke-vold og fjendekærlighed
3. De kristne og staten
4. Kvinde og mand - underordning eller ligestilling
5. Samlivsetik I: Homoseksualitet
6. Samlivsetik II: Ægteskab og skilsmisse
7. Mangfoldighed og enhed
2. del: Etik og bibelbrug, forskellige modeller:
Indledning - fra Bibelen til nutidig kristen etik
1. Bibelens etiske udsagn er ikke forpligtende
2. Bibelens etiske udsagn er forpligtende
3. Bibelen giver grundlæggende kriterier, perspektiver og handlingsmønstre
4. Bibelen giver kendskab til etikkens primære subjekt
5. En flerdimensional tolkningsmodel
6. Bibelen og andre etiske "kilder"
3. del: Bibel, menighed og etik:
1. Eskatologisk ekstistens
2. Menighed og etik
3. Undervejs - etik som en fælles læreproces
Litteratur
Stedregister
Forlaget skriver:
2 december 2024
Bogtorsdag d. 12. december
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
28 oktober 2024
Bogtorsdag d. 14. november
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…