
Vejen til Nakskovs hjerte
En etnografi om udflytningen af en statslig arbejdsplads fra by til land
En del af serien Antropologiske studier , og fagområdet Antropologi
Mere om bogen
Om bogen
Den voksende skævvridning mellem by og land i Danmark udgør én af velfærdsstatens helt store udfordringer, og i politik og samfundsdebat taler man om en mere jævn geografisk fordeling af statens jobs som et afgørende skridt til at modvirke yderligere centralisering.
Vejen til Nakskovs hjerte tager læseren med til Vestlolland, hvor en statsinstitution i 2019 flyttede ind på torvet i Nakskov som led i et større nationalt udflytningstiltag. Forfatteren undersøger, hvordan omplaceringen fra København til en mindre by i en dansk yderkommune blev oplevet og erfaret – både af medarbejderne og af lokalbefolkningen. For hvad sker der, når ’udflytningen af statslige arbejdspladser’ bevæger sig fra politisk vision til kompleks lokal virkelighed og omsættes til konkret hverdag?
Bogen er baseret på et antropologisk forskningsstudie funderet i længerevarende etnografisk feltarbejde i Nakskov. Vi møder tilflyttere, tilbageflyttere, pendlere og lokale nyansatte, og ser, hvordan en statslig arbejdsplads bliver nabo til en hel by, mens indflytningen i et forhenværende rådhus åbner gamle regionalhistoriske sår på ny. Samtidig er vi vidner til, hvordan centralstaten selv indvirker på – og til tider modvirker – relationen mellem udflyttet arbejdsplads og modtagende bysamfund. For alt imens statens institutioner flyttes ud i landdistrikterne, flytter dens egne centraliserende logikker og handlemåder med og påvirker både lokalt samarbejde og naboskab.
Sanne Lind Hansen

Cand.mag. i etnografi og klassisk arkæologi og tillægsuddannelse fra Danmarks Journalisthøjskole. Sanne arbejder primært med antropologi, arkæologi og tidlig historie. Hun har desuden særligt ansvar for kommissionsaftaler - og en fortid på Antiksamlingen ved Nationalmuseet.
Netop udkommet
Forlaget skriver:
29 september 2025
Kom til Bogtorsdag den 9. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogto…
14 august 2025
Kom til Bogtorsdag den 11. september
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
28 juli 2025
Bogtorsdag efterår/vinter 2025
Vi glæder os til at tage hul på efterårssæsonen af Bogtorsdag. Allerede den 11. september inviterer vi til en række oplæg med…