Slangetæmmeren

Om bogen

Forestil dig, at du møder en giftig slange. Den stirrer dig i øjnene, og hugger så til. Du er dødeligt såret. Og så sker underet: Slangebiddet slår dig langsomt ihjel, men gør dig samtidig immun over for andre slanger - du har pludselig adgang til paradisiske områder, der ellers ville være utilgængelige.

Det er situationen for den århusianske patolog Jørgen Schiønning, der som 40-årig i 2002 pludselig blev ramt af den brutale dræber ALS, en særligt aggressiv form for sklerose. Slangetæmmeren er beretningen om den vending, hans liv tog, da sygdommen angreb. Den før så succesrige og karrieremindede videnskabsmand er nu bundet både til kørestol og respirator, han kan ikke spise eller tale, og har kun kort tid tilbage at leve i.

Alligevel er Slangetæmmeren en lykkelig erindringsbog, der er præget af humor og lethed. Kampen mod sygdommen har givet en styrke, så forfatteren nu er i stand til at se de vanskeligste eksistentielle hæsligheder i øjnene - og til at værdsætte det smukke, hans liv stadig rummer. Bogen har væsentlige budskaber til ALS-patienter, til personale i sundhedssektoren - men også til alle raske, der overvejer, hvad det helt grundlæggende er vigtigt at koncentrere tilværelsen om.

Pressen skrev

Edel Hildebrandt Politiken

"Hatten af. Her har vi en mand, der på højden af sin livsbane bliver ramt af den rædselsfulde sygdom ALS, en sjælden og særlig aggresiv form for sklerose, der i løbet af et par år sender ham i kørestol. Han kan ikke tale, han lever af sondemad, og han trækker vejret ved hjælp af en respirator. Alligevel synes han, livet er værd at leve, og ikke nok med det: Han skriver en bog om det, og den er værd at læse...Hvordan er det, ville det ikke være bedre at dø straks, hvordan holder man overhovedet ud at vågne hver morgen? Jørgen Schiønning fortæller det fra en ende af, uden jammer og uden sentimentalitet...Så tak for opsangen. Det er en god bog."

Ivar Østergaard Månedsskrift for praktisk lægegerning

"Jørgen Schiønning har med stilfærdig inderlighed skrevet en fortælling om håb - på trods - og skæbnens mærkværdige veje. Læs bogen - og bliv klogere på livets store spørgsmål og lægens rolle."

Nadia Lander Landex Ugeskrift for Læger

"Fortællestilen er levende med personligt vid og fint blik for detaljer såsom absurditeten i at komme solbrændt hjem fra ferie og meddele, at man er dødssyg, eller hvordan det er at skulle tage stilling til, hvornår man ønsker at afslutte den respiratorbehandling, som endnu ikke er påbegyndt."

Poul Blak Jyllandsposten

"Efter endt læsning skammer man sig over sin egen stupiditet. Og man priser sig lykkelig og er stærkt stimuleret efter at have fået lov til at komme tæt på denne eksistens...".

Camilla Lindemann Psykolgi

"...det er en meget stærk bog, der åbent fortæller om en katastrofe, og om hvordan man langsomt må tage sin skæbne på sig. Bogen har mange budskaber, selvfølgelig til ASL-patienter, til andre alvorligt syge, til pårørende og til personalet i sundhedssektoren, men også til alle os andre. Ikke fordi vi igen bliver mindet om, at vi skal være glade for at være raske, men fordi bogen får en til at tænke over livsværdier".

Fysioterapeuten

"Bogen har væsentlige budskaber til ASL-patienter, til andre alvorligt syge, til pårørende og til personale i sundhedssektoren - men også til alle raske, der overvejer, hvad det helt grundlæggende er vigtigt at koncentrere tilværelsen om".

Anne Grete Jacobsen Lektørudtalelse

"Gribende og tankevækkende bog...Det er en stærk bog, som er et must for ALS-syge, pårørende og fagfolk, men også til raske personer har bogen et vigtigt budskab om, hvad det er, der er det vigtige i livet".

Jørgen Bollerup Hansen Århus Stiftstidende

"Jørgen Schiønning har skrevet bogen i en letflydende, nærværende og direkte form. Hans beretning henvender sig bredt, det er liv og død, som vedrører os alle."

Dorte Remar Kristeligt Dagblad

"...fortæller [....] med dyb selvindsigt om, hvordan hans tilværelse er rig, selvom katastrofen har ramt i form af en dødelig diagnose."

Poul Blak Jyllands Posten

"...man priser sig lykkelig og er stærkt stimuleret efter at have fået lov til at komme tæt på denne eksistens, denne væren, der, på trods, stadig er her efter kroppens totale forræderi. For sjælen sidder ikke i kroppen. Sjælen - ånden - personligheden har hjemme i hjernen. Og Jørgen Schiønnings hjerne fungerer stadig skarpt, hurtigt, velformulerende og modig."