Aarhus Universitetsforlag
Cover

Romerske denarfund fra jyske jernalderbopladser

En arkæologisk kulegravning

En del af fagområdet


Udsolgt fra forlaget

{{variant.title}} : {{variant.variants[0].price.withVatFormatted}} {{variant.price.withVatFormatted}}
{{variant.title}} {{item.title}} {{item.price.withVatFormatted}}

144 sider ill.
Paperback
ISBN 978 87 7934 021 3

Af


Del:

Mere om bogen

Om bogen

Jernalderen var en brydningstid, hvor Norden befandt sig i periferien af tidens førende stormagt, Romerriget. En tid med krig, men også handel og påvirkninger fra den rige romerske kultur i syd, kan ses i Norden på romerske våben, glas og mønter, der er fundet i grave og moser og på bopladser.

Den romerske økonomi var møntbaseret, mens der i Norden herskede naturalieøkonomi. Alligevel var de romerske sølvmønter af interesse for Nordens folk i jernalderen, fordi de muliggjorde køb af romerske luksusgenstande, og fordi sølvmønterne repræsenterede en metalværdi i sig selv.

De romerske mønter er et fremmedelement i dansk sammenhæng, og Line Bjerg har med sin baggrund som klassisk arkæolog valgt at gå de forhistoriske arkæologers konklusioner efter i sømmene. For første gang bliver de romerske sølvmønter taget under samlet behandling som genstandsgruppe, og der er dermed tale om et helt nyt blik på gammelkendt materiale.

Pressen skrev

Poul Erik Balle Varmose Møntsamleren

"Der er tale om et grundigt stykke arbejde, hvor forfatteren får gennemgået selve forskningen omkring mange af de forskellige denarfund i Jylland. Og hendes hovedpointe er, at det er meget vigtigt at indsætte mønterne i en kontekst, altså prøve at aflæse under hvilke omstændigheder mønterne er blevet fundet, og hvornår nedlægningstidspunktet formodentlig har fundet sted."

Anne Knudsen Weekend Avisen

"Den jyske arkæolog Line Bjerg har gennemgået alt det arkivmateriale, der findes om jyske denarfund, og det bringer interessante ting for dagen."

Thomas Grane SAXO-instituttet KUML 2009

"Bogen er skrevet i et sprog, som ikke vil afskrække den almindeligt interesserede, som ønsker at få et indblik i, hvad romerske mønter er for en størrelse. Dertil giver Line Bjergs kulegravning af Ginderup og Dankirke interessant ny viden om to vigtige jernalderlokaliteter."

Tilføjet til kurven

Gå til kassen