Religion
I psyke og samfund
Mere om bogen
Om bogen
Umiddelbart er religion en gåde. Hvordan lykkes det at overbevise folk om radikalt usandsynlige påstande som, at en mand fra Palæstina var guddommelig, at mennesker af lav kaste skabtes af det mytiske urmenneske Purushas fødder, og at visse sygdomme skyldes, at en usynlig blæksprutte er trængt ind i kroppen? Det er jo, hvad kristne, hinduer og nogle folk på Salomonøerne i det sydlige Stillehav faktisk tror.
I Religion - i psyke og samfund kigger to religionsforskere indad i den menneskelige hjerne, tilbage i menneskets udviklingshistorie og ud på verdens mangfoldige religiøse praksisser for at forstå og beskrive det mangesidige og mærkværdige fænomen religion. Der stilles skarpt på fællestræk og forskelle, og på baggrund af menneskets evolution indkredses den drivkraft, der får menensker over hele verden til også i dag at bruge enorme ressourcer på at udføre tilsyneladende meningsløse ritualer - og får dem til at acceptere afsavn som faste og nul sex, besværligheder som lange vandreture og udenadslære og lidelser som omskæring og selvpiskning.
Bogen leverer dermed på en gang det store overblik over et af menneskelivets mest komplekse og forbløffende fænomener og en frisk analyse fra kognitionsforskningens frontlinje.
Henrik Jensen
Cand.mag. i litteraturhistorie. Henrik redigerer bøger inden for humaniora og naturvidenskab og er ansvarlig for bl.a. serierne Miljøbiblioteket og ScienceFaction. Henrik startede på forlaget som praktikant og har arbejdet med både redaktion og salg og marketing.
Pressen skrev
Magisterbladet
"..leverer (..) på en gang det store overblik over et af menneskelivets mest komplekse og forbløffende fænomener og en frisk analyse fra kognitionsforskningens frontlinje."
Ellen Lind Jensen Lektørudtalelse
"...en sand fornøjelse at læse, for den, der elsker at fordybe sig i tilværelsens store mener. Og en guldgrube af information om emnet religion i bred forstand. En spændende bog, der med videnskabelig fordomsfrihed søger at give nogle psykologiske og sociologiske forklaringer på fænomenet religion i historisk og globalt perspektiv."
Forlaget skriver:
20 maj 2026
Forårets sidste Bogtorsdag 11. juni
Forårets sidste Bogtorsdag 11. juni Vær med, når vi sammen med Det Kgl. Bibliotek i Aarhus fejrer forfatterne bag vores nyes…
8 maj 2026
Spar op til 70% til sommer-lagersalg!
Vi gentager succesen og inviterer igen i år til vores store sommer-lagersalg, så sæt kryds i kalenderen onsdag den 10. j…
24 april 2026
Bogtorsdag den 7. maj
Vær med når vi, sammen med Det Kgl. Bibliotek i Aarhus, fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtorsdag den 7.…