Religion, magt og kommunikation

Om bogen

Sekularisterne tog fejl. Religion er kommet for at blive. Sådan ser det i hvert fald ud, men hvad betyder troen for det moderne menneske i dag, og hvordan skal et demokratisk, multikulturelt samfund forholde sig til religion som tradition og institution?

I Religion, magt og kommunikation søger Lars Albinus efter svarene hos to af de mest potente og gensidigt udfordrende filosoffer i det 20. århundrede: Michel Foucault og Jürgen Habermas. For dem begge spiller religion en afgørende rolle i deres opfattelse af moderniteten. Men hvor Foucaults magtanalytik kaster et særligt lys over religion som socialt fænomen, fremstilles religion i Habermas' kommunikationsteori som en tradition, vi må forholde os til på den rationelle dialogs præmisser.

Til trods for afstanden mellem Foucaults og Habermas' opfattelser viser bogen, hvordan de to filosoffer i visse henseender kan ses som korrektiver til hinanden. Dermed bliver forfatterens undersøgelse af religionens betydning også til et spørgsmål om, hvor grænsen i dag går mellem magt og fornuft.

Samtidig udfordrer bogen rammerne for Foucaults og Habermas' tænkning og stiller spørgsmålene: Kan en etisk og æstetisk horisont indplaceres i dette spil mellem fornuft og magt, og hvilken rolle må religion i så fald siges at indtage? Det giver Religion, magt og kommunikation et religionsfilosofisk bud på.

Pressen skrev

"Albinus karakteriserer elegant Foucaults position som en rationaliseringskritisk magtanalytik og Habermas' som en magtkritisk rationalitetsanalytik ... Albinus gennemgår med stor grundighed de to forfatterskaber med henblik på at klarlægge hvilken plads der bliver til religionen ... Man bliver meget klogere på de to store tænkere ... Lars Albinus har et højt kvalificeret, særdeles gennemtænkt og meget relevant bud på religionens plads i det moderne samfund."

Allan Poulsen, Religion