Passage 93
En del af tidsskriftet Passage (93)
Redigeret af
Sara Tanderup Linkis,
Sarah Mygind og
Mia Rendix
Med bidrag af
Olga Serveevna Gilyazova,
Birgit Eriksson,
Steen Bille Jørgensen,
Mads Thygesen,
Peter M. Boenisch,
Asger Holde ,
Cecilia Pettersson og
Rebekka Boyding
Mere om bogen
Om bogen
Det er med glæde, at Passage kan præsentere et nyt nummer med temaet litteratur og teater. Vi sætter fokus på forholdet mellem litteratur og teater: teater i litteratur, teater som litteratur (og vice versa), og litteratur som bliver til teater. Forholdet mellem litteratur og teater har en lang historie, drama er, som bekendt, en af de litterære hovedgenrer og litteraturhistorien er fuld af drama (og skuespil). Samtidigt berører temanummeret en aktuel tendens: De senere år har adaptationer af litterære værker i stor stil været at finde både internationalt, på de store københavnske scener og de mindre lokale scener uden for hovedstaden. Årsagen er både æstetisk (gode fortællinger er transmediale og universelle) og økonomisk (velkendte, populære historier sælger billetter og får opmærksomhed), og som den nuværende sæson bevidner, så er der ingen tegn på at denne tendens er nedadgående.
Passage 93 sætter i en række artikler fokus på aktuelle såvel som historiske forbindelser mellem litteratur og teater: fra en teoretisk diskussion om litteratur og teater som to væsensforskellige genrer til værkcentrerede analyser af f.eks. forholdet mellem litteratur og teater hos i Goethes
Wilhelm Meisters Læreår; adaptationer af Stringbergs Frøken Julia, en undersøgelse af radiodrama som medium for kulturudveksling, repræsentationer af psykisk sygdom i svensk teater og eksempler på helt aktuel ny dramatik funderet på Glenn Bech og Elias Sadaqs litterære forlæg.
Forlaget skriver:
20 maj 2026
Forårets sidste Bogtorsdag 11. juni
Forårets sidste Bogtorsdag 11. juni Vær med, når vi sammen med Det Kgl. Bibliotek i Aarhus fejrer forfatterne bag vores nyes…
8 maj 2026
Spar op til 70% til sommer-lagersalg!
Vi gentager succesen og inviterer igen i år til vores store sommer-lagersalg, så sæt kryds i kalenderen onsdag den 10. j…
24 april 2026
Bogtorsdag den 7. maj
Vær med når vi, sammen med Det Kgl. Bibliotek i Aarhus, fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtorsdag den 7.…