Passage 60
9/11
En del af tidsskriftet Passage og fagområdet Litteratur
Udsolgt fra forlaget
Redigeret af
Tore Rye Andersen,
Mads Anders Baggesgaard og
Mads Rosendahl Thomsen
Med bidrag af
Tore Rye Andersen,
Mikkel Bolt,
Johanne Damholt Bøndergaard,
Carsten Bagge Laustsen,
Jacob Lund,
Elisabeth A. Moestrup,
Mette Sandbye,
Rasmus Ugilt og
David Foster Wallace
Mere om bogen
Om bogen
11. september 2001 står som dagen, hvor optimismen i kølvandet på Berlin-murens fald kæntrede, og de barske realiteter i form af krigen mod terror og islamismens indtog på verdensscenen meldte sig. Datoen og angrebet står ikke mindst så klart i kraft af de billeder, vi alle så af begivenheden, men måske hersker der et misforhold mellem de klare billeder, vi så dengang, og den mudrede realitet, vi har levet i siden. Med de begrænsede succeser i Irak og Afghanistan, med den økonomiske krise og med livets almindelige fremadskriden er klarheden forduftet, og der melder sig et behov for nye repræsentationer af både 9/11 og den verden, vi lever i i dag.
Dette nummer af Passage tematiserer derfor skildringer af 9/11 i litteraturen, kunsten og medierne. Vi indleder med Tore Rye Andersens artikel "Nærindstillinger", der leverer et overblik over reaktionen, eller manglen på samme, på 9/11 i amerikansk litteratur. Herefter følger en oversættelse af den nyligt afdøde amerikanske forfatter David Foster Wallaces 9/11-essay "Set fra Mrs. Thompsons stue". Johanne Damholt Bøndergaard diskuterer med afsæt i analyse af Don DeLillos Falling Man muligheden for og den etiske ønskelighed af at repræsentere angrebet på World Trade Center, mens Elisabeth A. Moestrup giver en introduktion til repræsentationen af 9/11 i arabisk litteratur.
Jacob Lund analyserer forholdet mellem den globale mediebegivenhed og den personlige oplevelse af 9/11 i Art Spiegelmans grafiske roman In the Shadow of No Towers. Mette Sandbye uddyber analysen af billedets potentiale for at fortolke begivenhederne ved at fokusere på de mange pressefotografier, der har formet vores indre billede af 9/11, mens Mikkel Bolt beskriver, hvorledes billederne af begivenheden i vid udstrækning er blevet approprieret af den amerikanske krigsmaskine. Endelig vender Carsten Bagge Laustsen og Rasmus Ugilt blikket mod Terry Gilliams dystopiske film Brazil fra 1985, der med større klarhed, end det måske er muligt i dag, skildrer forholdet mellem terror, angst og passivitet.
Pressen skrev
Tonny Vorm Information
"Lidt kynisk kan man sige, at 9/11 cementerede romanens tabte terræn til billedmediet i kampen om folks opmærksomhed. Hvordan det er gået til, kan læses i Passage, der imidlertid også understreger, at vi ikke kan kåre en vinder: Billedstrømmen styres, og ja, motiverne lyver. For du tror vel ikke, at den faldende mand på vej mod døden med de to tårne i baggrunden er så stille og stoisk, som det ser ud til på det smukke billede?"
Forlaget skriver:
2 december 2024
Bogtorsdag d. 12. december
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
28 oktober 2024
Bogtorsdag d. 14. november
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…