Pædagoger og perkere

Om bogen

Brændende biler, bandeoptøjer og ballade - drenge med etnisk minoritetsbaggrund kædes i medierne ofte direkte sammen med uroligheder, og der hersker et bredt politisk ønske om at tilbyde disse unge meningsfulde alternativer bl.a. gennem det sociale system.  

Kathrine Vitus har gennem syv måneder fulgt det socialpædagogiske tilbud Baglandet, hvis brugere hovedsageligt er etniske minoritetsdrenge, der er kommet på kant med normale institutioner. I Pædagoger og perkere leverer hun et grundigt og kritisk feltstudie af institutionen.

På baggrund af analyser af hverdagssituationer i Baglandet og interviews med pædagoger og drenge behandler Vitus centrale problematikker, der rejser sig i mødet mellem de to aktører. Hvad gør det for og ved børnene at gå der? Kan pædagogerne stille noget meningsfuldt op med de unge, og bliver børnene reintegreret i normale institutioner efter opholdet i Baglandet? Vitus afslører i svarene herpå en lang række paradokser og uhensigtsmæssige institutionelle logikker. Hun viser desuden vigtigheden af, at pædagogerne også har øjnene åbne for og giver næring til drengenes potentialer, håb og drømme, hvis de vil indfri de gode hensigter om at hjælpe dem videre.

Bogen henvender sig til læseren med almen interesse for integrationsspørgsmål, til studerende og undervisere ved pædagog- og lærerseminarier og sociale højskoler og til praktiserende pædagoger og socialarbejdere. Hvert kapitel afrundes med refleksionsspørgsmål, som det er oplagt at forholde sig til i fælles diskussioner.

Indholdsfortegnelse

Indledning

Bagland og Skraldespand

Institutionelle paradokser

Fremmede problembørn

Socialpædagogisk identitet

Perkere og almindelige børn

Selvopfyldende profetier

Afrunding

Litteratur

Pressen skrev

Per Schultz Jørgensen, Politiken

5 ud af 6 hjerter

"DET RYSTENDE I bogens dybdeborende analyser er imidlertid, at institutionen er med til at fastholde drengene i en selvforståelse som problembørn og nogle, der alene er til besvær. På trods af erklærede pædagogiske principper fungerer kulturen i institutionen langt hen ad vejen med en anden og skjult dagsorden.

Bogens styrke er den minutiøse afdækning af de institutionelle paradokser, hvor børnene bliver fastholdt i en problemforståelse, selv om den officielle logik taler om at få dem ud af den."

"Er der løsninger på de institutionelle paradokser? Bogen peger på flere, en af dem er at synliggøre ambivalenserne og inddrage drengene selv i en formulering af andre scenarier for deres liv. Derfor er det en klog, vidende og meget perspektivrig bog, som alle inden for feltet kan have stort udbytte af."