
En ny himmel, undervisningssæt, lille
10 stk. undervisningsbøger uden dvd + 1 stk. dvd i eget cover
En del af fagområderne Filosofi og etik og Naturvidenskab
Udsolgt fra forlaget
Med bidrag af
Lars Becker-Larsen,
Jan Faye,
Steen Hannestad,
Carl Henrik Koch,
Helge Kragh,
Hanne Hautop Lund,
Bodil Hohwü Nielsen,
Marie Vejrup Nielsen,
Peter Christensen Teilmann,
Ulrik Uggerhøj og
Alex Wittendorff
Mere om bogen
Om bogen
Jorden er ikke verdens urokkelige centrum, men derimod en planet i kredsløb om Solen. Denne kætterske påstand fremsatte astronomen Nikolaus Kopernikus i 1543. Gennem de næste århundreder forfulgte fremtrædende videnskabsmænd som Tycho Brahe, Johannes Kepler, Galileo Galilei og Isaac Newton indædt tanken om 'en jord i bevægelse' - trods massiv modstand fra ikke mindst den katolske kirke. Lars Becker-Larsens dokumentarfilm Den bevægede Jord, der følger med bogen i form af en indlagt dvd, fortæller historien om, hvordan ikke bare et nyt verdensbillede - en ny himmel - men også den moderne naturvidenskab opstod ud af dette skelsættende forløb.
Filmen, der har premiere 29. januar, er anledningen til bogen, hvori 10 eksperter inden for videnskabshistorie, religion, filosofi, fysik, astronomi, litteratur og historie uddyber og perspektiverer filmens fortælling. Læseren sendes ud på en rejse fra antikkens tanker om planeternes kugleskaller til den moderne fysiks teorier om kvanteskum - men turen går også over de politisk-religiøse forhold i Tycho Brahes Danmark, forbi det nye verdensbilledes indvirkning på engelsk og dansk litteratur og rundt om konflikten mellem Intelligent Design og naturvidenskab i nutidens USA. Undervejs stilles principielle spørgsmål til, hvordan tro, viden og videnskabelig metode spiller sammen - og det er lige så påtrængende at afgøre i dag, som da Tycho Brahe gjorde sine observationer på Hven i 1500-tallet.
.
Netop udkommet
Forlaget skriver:
28 juli 2025
Bogtorsdag efterår/vinter 2025
Vi glæder os til at tage hul på efterårssæsonen af Bogtorsdag. Allerede den 11. september inviterer vi til en række oplæg med…
28 juli 2025
Kulturmødet Mors 2025
Find os på KulturVejen i AUtoCampus til dette års Kulturmødet Mors fra den 21. - 23. august. Vi inviterer til en række spænde…
21 maj 2025
Forårets sidste Bogtorsdag 12. juni
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…