Aarhus Universitetsforlag
Cover

Ib Nørholm

Komponisten, musikken, tiden

En del af fagområdet


Tilgængelige e-bogs-formater: PDF

{{variant.title}}: {{variant.variants[0].price.withVatFormatted}}{{variant.price.withVatFormatted}}
{{variant.title}} {{item.title}} {{item.price.withVatFormatted}}

222 sider inkl. 2 cd med nye Nørholm indspilninger
Paperback
ISBN 978 87 7184 099 5

Af


Del:

Mere om bogen

Om bogen

Komponisten Ib Nørholm revolutionerede dansk musikkultur i 1960'erne. Han svingede taktstokken for en række unge komponisters oprør mod Carl Nielsens toner af landlig idyl, der dominerede landets musikkonservatorier, og han gav dansk musik et tiltrængt internationalt tilsnit, da han inviterede den radikale antikunstbevægelse Fluxus inden for landets grænser. Siden gjorde han op med sine egne komplicerede modernistiske værker og stillede sig i spidsen for en såkaldt ny enkelhed.

I Ib Nørholm. Komponisten, musikken, tiden har pensioneret lektor i musikvidenskab ved Københavns Universitet Jens Brincker opsporet de ledemotiver, som løber igennem Nørholms komplekse produktion på mere end 200 operaer, symfonier og sange. Resultatet er ikke en traditionel biografi, men en værkbaseret fortælling om en mangefacetteret kunstner i konstant dialog og kamp med sin samtid. 

Med til bogen følger to cd'er med eksempler på såvel Nørholms instrumentalmusik som hans sange med tekster af blandt andre Poul Borum og Tove Ditlevsen. Alle titlerne er udvalgt af Jens Brincker.

Projektet er støttet af Danmarks Kunstfond, Louis Hansen, Augustinusfonden, Dansk Komponist Forenings Produktionspulje og KODA's Kulturelle Midler, Sonning-Fonden, Velux Fonden, Balzers Fond og Musikforlæggerne WH.

Indholdsfortegnelse

I DEL - Ungdomsår 1950-1965

Kapitel 1: Værker fra studieårene

Kapitel 2: Opbrud og brud

Kapitel 3: Musikken mellem tradition og ny enkelhed

Intermezzo I: Nørholm og den ny enkelhed

II DEL - Manddomsår 1965-1990

Kapitel 4: Tekster og toner

Kapitel 5: Tekster, toner og teatre

Intermezzo II: Nørholm og institutionen ny musik

Kapitel 6: Toner, takt og tid

III DEL - Seniorår efter 1990 og tilbageblik

Intermezzo III: Nørholm og klassicismen

Kapitel 7: Musik, programmusik, sprog

Kapitel 8: Symfonien, Nørholm og postmodernismen

Pressen skrev

Svend Hvidtfeldt Nielsen, komponist og musikforsker, Seismograf.dk

" Den bog, der længe har glimret i sit fravær, er nu skrevet.  Og heldigvis glimrer den langt stærkere i sit nærvær. Det er en stort anlagt bog; med billeder, nodeeksempler, to indlagte CD'er, komplet værk- og diskografi-fortegnelse og ikke mindst et usædvanligt lækkert design, der får den til at ligne én af de kunstbøger, der egner sig til at ligge fremme på kaffebordet, som signal om kaffebordsindehaverens gode æstetiske sans, generelle høje kulturelle niveau, samt en tilsyneladende nonchalance ("Nå dén, uuhh ligger den her og flyder…."). Og det er utvetydigt ment som en ros; Det er herligt, at designet af også en bog om musik er taget alvorligt."

Jens Cornelius, musikjournalist ved DR, www.jenscornelius.dk

"Er det den første bog om Ib Nørholm? Det lader det desværre til. […] Derfor er det en meget vigtig bog, musikforskeren Jens Brincker har lavet. Han kender Nørholms musik bedre end nogen, og komponisten har selv bidraget til teksten og i øvrigt autoriseret hele indholdet […]. Resultatet er totalt overbevisende, gennemført på højeste faglige niveau og skrevet så alle interesserede kan følge med. Bogen fastslår med tydelighed, hvilken mægtig bredde og kvalitet Ib Nørholms musik har.[…] Vidunderlige er i det hele taget Nørholms egne erindringsbidrag, elegante, underfundige og præcise. Han måtte gerne have bidraget med endnu mere, men har altså foretrukket at være bogens bagmand, der har godkendt indholdet kapitel for kapitel og ladet Brincker citere fra samtaler, beskrivelser og breve undervejs."

Thomas Michelsen, Politiken ♥♥♥♥♥

 "En ny fremragende bog fuld af nodenære analyser og musikhistorisk overblik, skrevet af den store kender af dansk samtidsmusikhistorie og mangeårig universitetslektor og musikanmelder Jens Brincker, gennemgår Nørholms produktion til og med hans 12. symfoni. […] En ny stærk bog bag komponisten."

Eva Hvidt, Kristeligt Dagblad **** [fire stjerner ud af seks]

"En ny bog om Ib Nørholms musik giver et nuanceret indblik i den ny musiks vilkår fra tiden efter 1945 til i dag. Dette […] har pensioneret lektor Jens Brincker skrevet en klog bog om, som ledsages af to cd'er med relevante musikeksempler."

Tilføjet til kurven

Gå til kassen