Hvad si'r de i Aarhus hos teologerne?

Om bogen

Siden Teologisk Forening i Aarhus blev dannet i 1939, har man hvert år - med undtagelse af 1944 - afholdt et julemøde eller en julefest. Disse julefester skabte hurtigt deres egen tradition med causeri, semesterprolog og revy. Langt de fleste af teologrevyernes tekster er bevarede, og de leverer baggrundsstoffet for Hvad si'r de i Aarhus hos teologerne. 

Bogen er delt i to dele. Første del fortæller teologrevyernes historie og kommenterer Det teologiske Fakultets udvikling fra før det blev et fakultet (1942) til omkring århundredskiftet. Her berettes om lærerkræfter og studenterliv, studenter- og anden politik, århusteologien og kirkelivet uden for murene, som det tager sig ud i revyteksternes troldspejl. 

Anden del består af en antologi med et udvalg af sange, viser og sketches hver med en indledning og med de nødvendige realkommentarer. Antologien kan ligesom første del læses fra ende til anden, eller den kan bruges til opslag. 

Bogen er forsynet med et navneregister, der med sine over 600 navne repræsenterer et betydeligt udsnit af periodens fakultets- og kirkehistorie - samt andre "historiers" persongalleri.

Pressen skrev

Kristian Østergaard, Kristeligt Dagblad

"I disse for Det Teologiske Fakultet i Aarhus så triste og tumultariske tider udkommer en lystig sag, der omhandler fakultetets årlige højdepunkt: teologrevyen i forbindelse med julefesten.
     Det er en tradition, der skriver sig helt tilbage til oprettelsen af Teologisk Forening i 1939, og hovedparten af teksterne gennem alle årene er faktisk bevaret og nu tilgængelige i "Hvad si'r de i Aarhus hos teologerne?".
     Sognepræst Søren Jensen, Ellevang ved Aarhus, har været med til at skrive bogen, og han er også den, der suverænt har bidraget med flest indslag til teologrevyen. Det er måske heller ikke så mærkeligt, for han debuterer med en vise i 1974, og ifølge Teologisk Stat kan han først kalde sig cand. theol. i 1986, så han har været grundig med sine studier. Det er bogen også blevet. Så grundig, at man i navneindekset under Hitler, Adolf kan oplyse, at han var tysk diktator - så ved vi det! Det er også en flot bog med stift bind, illustrationer og minutiøse bemærkninger til hver teologrevy.
     Udgiverne forklarer i forordet, at netop teologer er disponerede for den muntre genre, eftersom teologi i sidste instans handler om at øve sig i den livsvigtige kunst at kunne kende forskel på stort og småt og på den måde lade ubetydeligheder fare eller gøre dem til genstand for latter.
     Johannes Sløk får besked på, at han er præget for meget af "Søren Tankegaards kirkegang", og Niels Grønkjær må for at blive optaget i doktorandklubben svare korrekt på spørgsmålet: "Bliver en håndæltet frikadellefars med apollinaris bedre af, at man har doktorringen på?".
     Revyen var de studerendes årsberetning i sarkastisk eller satirisk form, og det er skægt at læse, at det i 1980 kunne udløse læserbrevsstorm, da en præst meddelte, at han skrev sine prædikener på computer - Gud skulle i hvert fald ikke digitaliseres! Men i revyvisen tager den formastelige præst oprømt til genmæle: "Hvis den prædiken, jeg har skrevet, viser sig at vær' noget biks/ ja, så ta'r jeg blot og trykker på den knap, der hedder "mix"!/ Så siger det blip-båt og Gud hvor går det godt/ der går et halvt sekund, så er min prædiken flot".
     Biskop Kjeld Holm var allerede som sognepræst meget produktiv, men teologrevyen anno 1986 stiller dog spørgsmål ved kvaliteten i det: "Jeg har også skrevet Tro og livsmod, - det var nemt,/ for min skriv'bordsskuffe, som alligevel roded' slemt,/ tømte jeg s'mænd bare for, hvad jeg havde gået og gemt".
     Sådan passerer årene revy, og bogen vil hensætte den, der har haft sin gang på fakultetet, i højt humør. For øjeblikket er der jo ikke så meget at le ad på Aarhus Universitet, hvor teologi nu bliver lagt i anderledes ydmyge rammer end i den periode, som bogen skildrer."

 Hans Gregersen, Nordjyske Stiftstidende

Er præster morsomme - eller er de ligesom alle os andre? I flere menneskealdre har de teologistuderende i Århus kunnet nyde at dø af grin over en årlig "teologisk julerevy", der satte originale sketches og sange på scenen med den rette blanding af aktualitet og bid.
     Højdepunkter har der været mange af, for fakultetet var altid befolket af en samling begavede originaler. Sløk og P.G. Lindhardt, Aagaard og Løgstrup og mange flere har afgivet enorme mængder af inspiration, og der har da nærmest også hvert år været en skandaløs eller urimeligt grinagtig historie fra det danske kirkelivs små cirkler.
     Nu har Aarhus Universitetsforlag udgivet den ultimative mindebog om og med "Hans Pavelige Helligheds Acteurs", som revyfolket beskedent kalder sig. En minutiøs, vidende, varieret og tiltalende fremstilling af alt muligt vedrørende revyen. Deltagere, emner, opførelse, musik og regibemærkninger, tidshistorie.
     Lærd og i fint udstyr, 338 sider, forord og billeder og navnefortegnelse, ja man kan ikke klage over, så fint det hele dog er. 
     Nogle vil måske om 100 år undre sig over, hvorfor en lille subkulturs over-dimensionerede fejring af sig selv skulle udkomme i bogform på et renommeret forlag. Var det det, teologerne lavede, da moderniteten rev tæppet væk under dem? Men sjovt er det, især for de indforståede.