Grundtvig og slavesagen

Om bogen

I efteråret 1839 indtrådte N.F.S. Grundtvig i en lille komité, hvis formål var at arbejde for slaveriets endegyldige ophør på de dansk vestindiske øer. Grundtvig deltog i arbejdet gennem alle de år, komiteen eksisterede, dvs. til og med 1848. Komiteen var blevet til efter opfordring fra engelske "abolitionister", dvs. kredse og enkeltpersoner, der arbejdede for slaveriets ophævelse.

Dermed indledtes en næsten ukendt fase af Grundtvigs liv og virke. Formand for slavekomiteen var Grundtvigs mangeårige ven, botanikeren professor J.F. Schouw. I årene op mod forfatningsændringen i 1849 ansås han for en af landets førende politikere. Endvidere førte slavesagen til et samarbejde ikke blot med den siden så berømte statsmand D.G. Monrad, men indirekte også med Grundtvigs tidligere teologiske modstander, professor H.N. Clausen, en af tidens mest indflydelsesrige liberale politikere.

Arbejdet i slavekomiteen indgik således blandt de personlige erfaringer, der i 1848 motiverede Grundtvig til at lade sig vælge til den grundlovgivende rigsforsamling.

Indholdsfortegnelse

Indledning

Baggrund: Fremskridt - og pauser, Nogle digteriske tolkninger

Accept og modsigelse: En besynderlig Venlighed, Nutidens Fredegod, Grusom gerrighed, En smuk kæphest

Slaver og kvækere: Uvant anerkendelse, Den første slavekomite, efteråret 1839, Udfordring til eftertanke

Den havarerede petition: Den anden slavekomite, efteråret 1843, Det første arbejdsår 1844-45, Udfaldet rapporteres til British and Foreign Anti-Slavery Society

Den tilstrækkeligt vellykkede petition: Grundtvig 1845-48, Sagen forberedes, Sagens gang, I petitionens kølvand, En fransk forbindelse

Sagens afslutning: Slavefrigørelsen i 1848, Efterspil

Konklusioner

Summary in English

Noter

Forkortelser

Litteraturliste

Download indholdsfortegnelse (pdf-format)

Læseprøve

Download læseprøve (pdf-format)