Emil Westman Hertz
Altid forandret
En del af fagområdet Kunst og æstetik
Redigeret af
Nanna Stjernholm Jepsen
Med bidrag af
Mikkel Bogh,
Rune Gade,
Ida Marie Hede,
Nicoletta Isar,
Anders Gaardboe Jensen,
Nanna Stjernholm Jepsen,
Ferdinand Ahm Krag,
Maria Kjær Themsen og
Line Marie Thorsen
Mere om bogen
Om bogen
Ansigter bryder frem af bivoks. Byer forgrener sig i ukendte verdener. Kroppe spirer, bliver til svampe, gror til med muslingeskaller. Bjørneklo, døde bier og medicinemballage blander sig med polystyren, bronze, gips og ler i de vildtvoksende kunstværker. Verden, som vi kender den, ophæves og sættes sammen på ny.
Emil Westman Hertz (1978-2016) arbejdede som billedhugger, tegner, grafiker og fotograf. Ubesværet flettede han de forskellige udtryksformer ind og ud mellem hinanden til levende og bevægelige værker, vævet sammen i et univers af febervildelser og forestillingsverdener og båret af en stærk fortællekraft.
Emil Westman Hertz. Altid forandret præsenterer den kompromisløse kunstner og hans særegne metoder og strategier. Med afsæt i blandt andet kunsthistorie, antropologi, økokritik og shamanisme tegner bogens forfattere for første gang et samlende billede af et altid foranderligt kunstnerskab.
Indholdsfortegnelse
Læseprøve
Pressen skrev
Adam Bencard, Periskop
”Altid forandret er et stort og forbilledligt arbejde med at gøre en kunstnerisk produktion tilgængelig for et større publikum, også efter at det kropslige stof, der har sammensat værkernes materialer, selv er skiftet til nye former.”
”alt ved bogen er gennemtænkt og af høj kvalitet.”
Mathias Kryger, Politiken
❤️❤️❤️❤️
"At den danske kunstner Emil Westman Hertz (1978-2016) døde af leukæmi som blot 37-årig, er en grundsørgelig præmis for det nye og materielt anskuet død-smukke bogværk om hans efterladte værker. Han er her ikke længere, men hans kunst lever, og hans kunst er kun blevet tiltagende relevant i årene efter hans død.
(...) fordi kunstneren ikke længere er her, kan der skrives og siges ting om hans kunst, som han ikke kan svare på eller modsige.
(…) Det kræver en nænsomhed og kærlig tilgang til kunsten. Og den har Nanna Stjernholm Jepsen løftet langt ind i en antologi, der generøst består af nyskrevne tekster …"
Erik Steffensen, Kristeligt Dagblad
⭐⭐⭐⭐⭐⭐
"Sikken en gave, at Aarhus Universitetsforlag og bogens redaktør, Nanna Stjernholm Jepsen, holder den kunstneriske faglighed højt, men samtidig har formået at lave en både nysgerrig og læseværdig bog om en i særklasse interessant kunstner (...)
Emil Westman Hertz skabte sit eget sprog gennem materialer. Det kan ses, føles og mærkes gennem hele bogens forløb."
TV2/Bornholm
Interview: "Emil Westman Hertz: Naturnær skrøbelighed"
23.06.2024
Presserum
Download pressemeddelelse (pdf-format)
Find et udvalg af pressebilleder herunder. Anvendes fotos ifbm. anmeldelse eller omtale, skal fotokreditering fremgå. Oplysningerne findes under hvert enkelt billede.
Atelieret i Gudhjem, 2012. Foto: Emil Westman Hertz
Detalje af Prinsens have, 2014. Foto: Horsens Kunstmuseum
Detalje af Prinsens have, 2014. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen
Installationsfoto, Feber, 2011, Galleri Susanne Ottesen. Foto: Anders Sune Berg
Prinsens have, 2014, Horsens Kunstmuseum. Foto: Horsens Kunstmuseum
Errata
Errata 1
Efter bogens udgivelse har det vist sig, at fotografiet på s. 160 ikke er taget af Emil Westman Hertz, men af hans ven og studiekammerat Tommy Petersen. Billedet blev oprindeligt udstillet på en soloudstilling på Kunstakademiets udstillingssted Q i 2003. Emil og Tommy lavede en del projekter sammen, og fotografiet har på den måde sneget sig ind i Emils arkiv.
Errata 2
I artiklen "Billeder i bevægelse" beskriver Rune Gade farverne på to fotografier af palmeblade [ill. 96, s. 136 og ill. 98, s. 138]. I bogen er de to fotografier imidlertid gengivet i sort/hvid. Herunder ses de med svage farvetoner. Begge billeder er taget af Emil Westman Hertz og stammer fra hans fotoarkiv på Holstebro Kunstmuseum.
Forlaget skriver:
28 oktober 2024
Bogtorsdag d. 14. november
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
30 september 2024
Bogtorsdag den 10. oktober
Vær med når Aarhus Universitetsforlag sammen med Det Kgl. Bibliotek fejrer forfatterne bag vores nyeste udgivelser til Bogtor…
5 september 2024
Historien lever i Den Gamle By 5. og 6. oktober
HISTORIEN LEVER 2024 Mød Aarhus Universitetsforlag på den historiske bogfestival HISTOREN LEVER i Den Gamle By den 5. og 6.…