Eksistens og person

Om bogen

Den italienske eksistensfilosof og hermeneutiker Luigi Pareyson (1918-1991) var blandt de allerførste, der introducerede eksistentialismen i Italien, ligesom han udviklede sin egen udgave af hemeneutikken - før både Hans-Georg Gadamer og Paul Ricoeur. Pareyson har skrevet over 20 bøger, undervist og influeret så store navne som Gianni Vattimo og Umberto Eco, men alligevel er han stort set ukendt inden for danske akademiske og filosofiske kredse. 

Denne bog præsenterer læseren for Pareysons samlede filosofi med en dansk oversættelse af det centrale værk Eksistens og person. Her forsøger filosoffen at fremskrive en eksistentialistisk ontologi, der både handler om mennesket som en relation til væren, og som et væsen, der må vælge mellem kristendommen og antikristendommen. Pareyson søger en vej imellem Sartres og Kierkegaards forståelse af eksistentialismen på den ene side og Jasper's og Marcels eksistensfilosofier på den anden side. På et langt senere tidspunkt korrigerede Paryeson imidlertid sig selv og tilføjede et nyt for- og efterord, og netop disse nye dele giver et enestående indblik i Pareysons stadige arbejde med filosofiens store spørgsmål. Bogen spænder således over mere end 40 års tænkning og giver et flerstrenget indblik i Pareysons eksistentielle forfatterskab. 

Eksistens og person er forsynet med et udførligt kritisk efterskrift om Paryesons filosofi af idéhistoriker og oversætter Jens Viggo Olavi Nielsen.

Indholdsfortegnelse

Pressen skrev

Rasmus V. Christensen, Figenbladet

"Den danske udgave af Luigi Pareysons Eksistens og person med oversættelse og lærerigt efterord af idehistoriker Jens V. O. Nielsen præsenterer læseren for fyrre års provokerende tænkning, der søger at fremskrive en genopdaget kristendom. Den er et studie værd." 

Rasmus Vangshardt, religion.dk

" [...] som det første land i verden har Danmark netop fået en oversættelse af [Luigi Pareysons] store værk Eksistens og person".

Kresten Lundsgaard-Leth, Slagmark nr. 66

"Selvom Pareysons sene mellemværende med en Schelling-inspireret frihedsontologi efter alt at dømme udgør forfatterskabets kulmination, er det afgjort tiden og koncentrationen værd foreløbig at kaste sig over den nyligt oversatte moppedreng, Eksistens og person fra 1950 (…), der således har status som Pareysons tidlige(re) hovedværk. Værket er oversat til et fint læseligt (om end en smule arkaisk) dansk og desuden forsynet med et hele 129 sider langt efterskrift af Jens Viggo Olavi Nielsen, der af samme grund(e) må formodes at have investeret en hel del arbejde i denne udgivelse. Og hatten af herfor, selvfølgelig. (…)

Pareysonsvidereudvikling- og overskridelse - af eksistenstænkningen, (…) som han henviser til som en art "ontologisk personalisme", trækker på sin side eksplicitte veksler på en anden af den tyske idealismes hovedpersoner, nemlig Friedrich Wilhelm Joseph Schelling. (…)

Det kan ikke lade sig gøre at yde retfærdighed mod Pareysons komplekse argumenter for sin personalisme hér, men Pareysons synspunkter er ganske givet ikke blevet mindre aktuelle, efterhånden som flere filosoffer (bl.a. Hutter, Hogrebe og allerede nævnte Gabriel og Žižek) i de senere år synes at have genoptaget Schelling.

 Jens Viggo Olavi Nielsens omfattende, grundige og samvittighedsfulde "Efterord" er helt afgjort også værd at læse. Det er desuden bemærkelsesværdigt, hvordan Olavi Nielsen her lægger sig grundigt ud med den anden af Danmarks bedst kendte Pareyson-fortolkere, nemlig Søren Gosvig-Olesen."